Kender du det?

Når man har fundet et eller andet kreativt og fedt! Som enten gør din dag bedre, smukkere, lettere, gladere? Følelsen af, at man har lyst til at fortælle alle omkring sig om det? Bidrage med noget som man selv har haft en fed oplevelse med? Erfaringer, ting og sager, måske endda noget der giver håb.

Det er mig!

Jeg ELSKER at lave research

Jeg ELSKER at skrive

Jeg ELSKER at lære

Og jeg ELSKER at kunne bidrage med viden, erfaring og kreative ideer.

Lækre produkter til baby, dig og mig

Så denne hjemmeside som jeg kalder min skattekiste, er et sted hvor jeg kan komme ud med alle mine skøre påfund! Der er både lækre ting til baby, børn og selvfølgelig dig! Som nævnt før, elsker jeg at lave research. Elsker at gå på jagt efter mine ynglings produkter til gode penge. (Er vel fra Jylland!) Og det vil jeg gerne bidrage med her. Så mon ikke du kan finde noget her på min side, som lige præcis er dig?

Lidt mere om mig….

KarinaKoch.dk

Jeg hedder Karina, født sommeren 1980 og er bosat i det skønne udkants Danmark – Sønderborg. Her er SÅ smukt! Ihvertfald om sommeren. Når solen altså skinner 😀 Spøg til side, Sønderborg ER skøn! Ren, lækker, og her findes mange iværksættere. Der bliver bygget og udviklet og det er virkelig en by der vil være på forkant med alt! Turisme, arbejdspladser, uddannelsessteder, historier og så kan man på 5 min kommer fra den ene ende af byen til den anden!

Jeg bor sammen med min kæreste, min lille Chihuahua og vores baby dreng som kom til verden i December 2015. Udover det er jeg i besiddelse af en super lækker bonus datter.. Min kæreste er mulat – Så ja, hun er top lækker på alle måder.

Min historie

Hestetosset, har altid været det og det ser ikke ud til det vil stoppe. Jeg er oprindeligt uddannet berider, markedsføringsøkonom, mange års erfaring indenfor restaurationsbranchen (er opvokset i restaurationsbranchen) som tjener, bartender og drevet et diskotek i 5 år i Sønderborg så er mester i at lave Mojitos! Har ageret dørmand, rengøringskone, DJ – Ja alt! Arbejds sky er jeg ihvertfald ikke 😉

Jeg har en stor passion for at undervise i ridning, både dressur og spring. Jeg har rigtig meget erfaring med undervisning, og elsker det. Det er nok igen følelsen af både at tjene penge som altid er sjovt – MEN også at kunne bidrage med noget til andre! Det er en enorm drivkraft for mig. Tænk at være så rig, at man har noget at give videre til andre, som kan berige deres liv?! Det er den fedeste følelse i hele verden!

Nå den er ikke slut endnu…. Jeg elsker at male! Maler med akryl, og så er jeg ovenikøbet pisse god til det! Det er ihvertfald hvad mine facebook venner fortæller når jeg lægger noget nyt ud. Men det kommer lidt til kort lige nu i mit liv. Det er jeg nu ikke så nervøs for, fordi det kommer igen.

Udover denne side, har jeg også lavet en anden side “Turen går til Tanzania“. Den ligger mit hjerte nær, min kæreste kommer derfra, og vi har besøgt landet sammen et par gange. Så for dig der overvejer at besøge Tanzania, der vil du helt sikkert kunne finde nogle gode råd og tips, til turen dertil.

Baby
Gravid med min baby dreng – Billede taget af Mascha fra mapfotodesign i Hamborg