Det at blive førstegangsmor er en meget stor ting. Jeg har tænkt rigtig meget på at skrive om dette sårbare emne, så nu er en artikel endelig blevet til.

Min første graviditet

Min første graviditet var med Sean, og han var absolut mit ønskebarn (ja det er de begge!). Men det var også en helt ny verden at begive sig ind i. Min graviditet var fyldt med kvalme og glæde. Glæde over at skulle være mor, og må stadig knibe mig i armen den dag idag, at livet har givet mig denne gave. Men oplevede også at jeg på ny, skulle lære at kende mig selv. Måtte for alvor se på mig selv med voksne øjne. Og lære nogen grænser at kende, som jeg trak ret tydeligt op. Jeg var IKKE hende du skulle gå hen og klappe på maven, og jeg var heller ikke offentlig omkring min graviditet. Det var en lang sky process for mig, og en begivenhed mellem mig og min bedre halvdel.

For mange, ja måske endda de fleste, vil det være helt naturligt at blive gravid og dermed også mor. Men det har alle dage lagt så fjernt fra mig. Det har ikke, indtil jeg mødte min bedre halvdel, været aktuelt med børn i mit liv. Og jeg har heller ikk hungret efter det. Var heller ikke i en omgangs kreds, hvor det væltede ud med børn, og jeg var nok i sidste ende bare ikke så skide moden på det punkt, så det har altid ligget fjernt fra mig, selvom min indstilling var, at jeg gerne ville være mor. Men når man så møder en mand som man vitterligt har lyst til at dele sit liv med på godt og ondt, så kommer lysten og nysgerrigheden efter at sætte liv til verden. Vores første søn blev født den 7. December 2015.

Under graviditeten går man hos sin jordemoder, og man har forskellige tilbud man kan deltage i, før det hele sker. Jeg deltog i noget af det, og det var da meget hyggeligt. Kan da sagtens huske alle de noter jeg fik taget ved fødselsforberedelsen. Ja hurra for det. Det var sgu ikke sådan det foregik i virkeligheden for mig. Havde et meget langt forløb inden Sean kom til verden og var efterfølgende indlagt en uge efter pga udmattelse. Det gider jeg ikke komme videre ind på her. Jeg er nok også typen, der ikke er særlig god til at sætte mig ind i ting, men istedet for efterfølgende lærer, og dermed er jeg også (Hvis jeg selv skal sige det) pisse god til at lære fra mig. Nok fordi jeg selv lærer alt på den hårde måde.

At blive førstegangsmor..

Der kan du forberede dig ALT det du vil, men i virkeligheden har du ikke for en skid styr på hvad der kommer til at ske. Een person i heeeeele min omgangskreds fortalte mig, at på 3-4 dagen, var det meget normalt at opleve en slags nedtur omkring det hele. Ja ja sagde jeg bare, det er sikkert rigtigt, men det tænkte jeg ikke mere over. Og da jeg havde født tænkte jeg heller ikke over noget som helst, nok fordi jeg var så medtaget, at man ligeså godt kunne have skudt mig.

Efter vi kom hjem fra sygehuset, startede livet jo igen. Men hvilket liv? Livet som førstegangsmor var jeg ikke vant til. Overhovedet. Og det er vel også meget realistisk, når man har en lille baby. Var så udkørt, og når min lille dreng lå og sov, så vidste jeg ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Kunne ikke falde til ro, og vidste, om tre timer skulle han have noget at spise igen. Oven i det så malkede jeg stort set alt mælk ud, fordi jeg ville vide hvor meget han fik! Tak skæbne, gjorde det jo ikke ligefrem let for mig selv. Men bundede nok i dårlige oplevelser fra fødslen. Måske en bedre rådgivning fra en eller anden, eller sundhedsplejerske der kunne når igennem til mig, kunne have hjulpet. Aner det ikke.

Jeg har præsteret at sidde i køkkenet hos min mor, og misundt hende. Ja vil sige, der er da bestemt mange gode grunde til at betage min mor. Men i dette tilfælde, der kunne jeg glædeligt have byttet liv med hende. Hun fik sit barnebarn i armene, og nød ALT det gode. Imens sad jeg som en slatten sæk i stolen og betragtede dem. Møghamrende træt! Og vupti så skulle jeg hjem og være service genstand for en baby 24/7, mens min mor fortsatte sit liv, hvor den eneste hun skulle tage vare på, var sig selv og hendes lille hund. Kunne se en film, spise lækker mad, og gå i seng, for derfor at vågne udhvilet næste dag. Starten var så hård for mig som førstegangsmor. Og den der nedtur, som jeg var blevet fortalt om, hvor man vitterlig i et par sekunder NÅR at fortryde det hele. Kan godt huske de salte tårer der trillede ned af min kind og tanken “Hvad fanden har du rodet dig ud i!!” strejfede mig!

Den iskolde spand vand man får over sig i starten, når man er førstegangsmor, den varer jo ikke ved. Den første måned var virkelig hård, men så vender det stille og roligt. Som en lille spire der er plantet, vokser kærligheden støt for HVER eneste dag. Og hvis jeg nu havde husket de vise ord jeg fik med på vejen. “Nedturen rammer måske dig, men så vender det. Og ALT bliver godt igen”, får helt tårer i øjnene når jeg tænkte over den samtale. Fordi som altid, så havde hun ret i det hun sagde. Det var min gamle ridelærer.

Har så undret mig meget efterfølgende. Er det et tabu? Hvorfor taler ingen kvinder med hinanden om den nedtur? Det gør de måske også nok. Jeg måtte bare erfare det på den hårde måde. Jeg har efterfølgende haft en mission, når jeg er stødt på en kvinde som stod til at blive førstegangsmor, så har jeg på en kærlig og forsigtig måde, forsøgt at give det videre. At det  ER FUCKIN HÅRDT at blive mor første gang. Og når det hele ser sort ud, så husk – ALT BLIVER GODT IGEN, ja jeg vil da bestemt sige, endnu bedre end før! Netop fordi jeg skulle lære det på den hårde måde, så må jeg være den rette til at give det videre.

Jeg håber vitterligt denne halvlange historie når ud til en kvinde som kan bruge det til noget. Husk venligst at dette ømtålige emne, er baseret på min helt egen historie, og at det selvfølgelig IKKE er alle der oplever dette på samme måde.

På min vej til Vejle her til morgen, hørte jeg morgenprogrammet Gonova i radioen, og de kom med et rigtig godt spørgsmål. Hvilke to ting/egenskaber elsker du hos dig selv?! Ja den var da god! Så gik jeg igang med at tænke lidt over min to egne. Her kommer de.

Mine to favoritter

Man kan jo stort set altid komme med noget negativt, hvor trist det så end er. Og vi burde blive bedre til at huske hinanden på, at den vej er forkert. Jeg personligt, er rigtig glad for mit hjerte og min samvittighed. Det kan indimellem være min egen fjende værst, når man føler man har gjort noget forkert, eller nogen kede af det. Indimellem i livet, må man gro lidt hård hud, vi kan i sidste ende ikke gøre alle glade. MEN vi kan ihvertfald holde vores egen sti ren.

Men jeg syntes det er rigtig godt som menneske, at have en samvittighed og et hjerte, der kan rumme mange slags individer og forskelligheder. Og som besidder nogle gode intentioner. Både i et forhold, til sin familie og gennem ens karriere. Især hvis man sigter efter et job med ansvar. Det giver lidt hård hud, men man skal altid kunne se sig selv i spejlet, og stå inde for sit arbejde.

Nummer to ting…. Jeg har mange egenskaber som jeg i sidste ende er rigtig glad for. MEN hvis jeg skal nævne en ting hos mig selv, så er det mit hår. Prøv og hør her! Jeg bliver ALDRIG korthåret, frivilligt. Jeg elsker bare et flot langt hår. Fik det een gang farvet en smule mørkt. Ja det var nok nærmere en misforståelse hos en frisør. Og det varede heller ikke længe før, det var lyst igen. Men jeg følte at alle kiggede på mig. (Som om fremmede går og tænker “Hov hun har farvet sit hår” – NOT) Men det var inde i mit hovede. Skrækkeligt, der forstod jeg virkelig, hvor meget mit hår er min identitet.

Så piger og drenge, smid en kommentar med jeres to ynglings ting/egenskaber!! Er spændt på flere positive ting <3

Vi kender hende allesammen. Den veninde, som på en aller anden måde formår at nå alt! Uden at blive stresset. Det er simpelthen fordi hun er en af de produktive kvinder. Og det kan vi alle blive med hjælp af disse tricks.

Hun multitasker IKKE

Mennesker som multitasker, har tendens til at være mindre opmærksomme på opgaverne, hukommelsen svigter og man glemmer halvdelen, og skifter ikke lige så godt mellem opgaverne som dem der udfører en opgave af gangen. Hold fokus på een opgave, og gør den færdig, før den næste påbegyndes. Ha – det burde være mit projekt. Altså det der med kun et projekt af gangen. Er tilbøjelig til at have lidt for mange bolde i luften i mine daglige gøremål, og glemmer tit halvdelen af det jeg skal nå, samt påvirker det mine motoriske evner, så jeg konstant spænder ben for mig selv.

De siger NEJ

De er eksperter til at uddelegere

Jo bedre du er til at uddelegere opgaver i tide, og tænke fremad i forskellige situationer, som forudset er pressede. Jo nemmere kommer du gennem disse opgaver. Det kan være lige fra en hektisk dag i hjemmet, hvor alle i familien kender deres opgaver for at komme ud af døren i rette tid, til pressede situationer, events osv på arbejdspladsen. Det kræver organisering, men ikke specielt meget tid, og i den anden ende giver det en h… masse overskud på alle fronter! Så vær ikke bange for at bruge den tid der skal til, og så uddeleger!

De er IKKE perfektionister

Produktive mennesker sætter pris på et godt udført job, men de er ikke besat af at alt skal være fejlfrit. De går ikke ned i hver enkelt mindste detaljer, som sinker hele processen. Lær af fejlene der bliver lavet, tage de nye erfaringer med, og kom videre.

De tager sig af sig selv

For at være virkelig produktiv så trækker du på alle leder og kanter på dig selv. Og for at det skal kunne lade sig gøre, skal du være på toppen. Det betyder, få nok søvn, en sund levestil hvor kost og motion vægter højt. Lyt til din hvad din krop fortæller dig, og prioriter dit helbred, og hvad der gør dig lykkelig.

De vægter kvalitet over kvantitet

Kvalitet og kvantitet af tid. Den mest produktive person på din arbejdsplads, er måske den person der bruger mindst tid der. Det handler ikke om hvor lang tid du arbejder, men tværtimod om hvor meget og hvad du får gjort.Træn dig selv til kun at have så og så meget tid til en opgave, og du vil opleve at du får en anden og mere effektiv tilgang til dine opgaver.

De definerer deres egen succes

Ligesom produktive mennesker ikke er perfektionister, måler de sig heller ikke med andre. Det tager for meget fokus og energi væk fra deres egne opgaver. Derfor, stik dit hovede ned i dine egne opgaver, fokus på dine egne ting, og tænk ikke for meget på hvad andre gør. Jo mindre du er fokuseret på hvad andre gør, jo stærkere står du, og jo mere urørlig bliver du. En følelse af selvværd, ansvarlighed, lykke og energi vil flyde i dine årer, og du vil automatisk føle dig fri. Ja fri, det er et godt ord der symbolisere meget her!

Ja, som titlen så fint beskriver det.. Vægttab efter fødsel. Det siger sig selv, det er en strid kamp. Det ved ihvertfald dem af jer som har prøvet det! De første fem mdr. hos mig efter jeg fødte vores søn, der skulle overskuddet graves frem. Fra et møg dybt hul! Havde en knap så fed fødsel oplevelse, og fik imod alle odds min amning igang! Ja jeg ammede og malkede ud, så min søn KUN fik min mælk de første 4,5 mdr. Og det krævede virkelig sin kvinde. Det var helt sikkert min stolthed og stædighed, der hjalp mig. Alt andet blev tilsidesat. Også den slanke linie. Det var vidst klogt nok 😉

Vægttab efter fødsel og amning

Op til den 20 maj, hvor jeg tog en beslutning om at lægge mine madvaner HELT om, målte hver uge min talje og hofte. Det gjorde jeg for at følge med i min krops udvikling. Og de seneste uger på daværende tidspunkt, havde centimeterne stået stille… Og faktisk bevæget sig lidt op af igen :O UPS! Var lige kommet ned på 79 cm om taljen og 105 cm om numsen. Mine tidligere mål inden graviditet, var 68cm om talje og 102 cm om numsen.

Nu begyndte den så at stige.. Og det gjorde den sgu nok i takt med, at jeg droslede ned med amning og min søn begyndte at få grød og lidt modermælkserstatning. Ups ups ups, jeg var jo vant til at spise det jeg havde lyst til. Det gav mig en forestilling om, hvor meget min krop måtte arbejde for at producere mælk.

Nu tænker i måske, hvorfor måler hun sig? Kort fortalt – vægten og jeg har en dårlig for historie! Og den droppede jeg i september 2004. Har været på den, ufrivilligt to gange siden! Det var det første jeg gjorde hver morgen, og slam! Fedt at starte sin dag med en nedtur over det, så det stoppede jeg med. Elsker simpelthen mig selv for højt. Eller rettere sagt det begyndte jeg på! Så nu er det cm mål, det er ærligt, og lyver ikke om div. væske i kroppen osv.

Min historie

Præcis den 20. maj tænkte jeg, nu er det fandme nok! Der SKAL gøres noget nu. Kender du den følelse af tristhed, sårbarhed, følelsen at en drøm der hænger fast, men målet det nås bare ikke, fiasko, dårlig samvittighed, undskyldninger, store trøjer, endeløse samtaler med sig selv og veninderne. Uden der egentlig sker noget, fordi hver gang man får startet, ligeså hurtig kører planen af skinnerne igen 🙁 Og endnu større følelser af fiasko dukker op, og diverse undskyldninger, var der nok af.

Men HEY tror jeg er på rette vej! Går lige tilbage til den 20 maj. Der er en “kur” jeg een gang har haft succes med, og det var South Beach Diet! Kort fortalt, smid alle kulhydrater ud til højre. Læs mere om den HER. Den var jeg efterfølgende på et par gange, men som alt andet mislykkedes den indenfor 24 timer. ØV. Startede om morgenen, og som dagen skred frem, var det eneste jeg tænkte på, alt det jeg ikke måtte spise. Franskbrød med Nutella, Toblerone, osv osv. Sådan noget slankekure har det med, at få en til at tænke på rigtig meget chokolade. Mere end jeg gjorde INDEN slankekuren!

Så gik altid tilbage til livsstilen der her, LIDT MAD! Og så lige det jeg havde lyst til. Det fungerede egentlig godt inden min graviditet. Men nok fordi jeg i topform fra ridning 6 dage i ugen, og et fysisk hårdt job som restauratør. Men det gør det bare ikke mere.

Find en god grund..!

Godt så, hvad har jeg gjort anderledes denne gang? Vidste jo på forhånd det ikke vil lykkedes for mig. Jeg lagde en plan. Og jeg blev enig med mig selv om, NU GØR DU FANDME DET HER FOR DIG SELV! Du skylder dig selv at være glad! Du skylder dig selv at være en vinder! Du skylder dig selv at kunne passe de fede jeans, og strutte af selvtillid og lækkert hår! Og mest af alt, du skylder din søn at være tilfreds med dig selv!

Min var plan var meget enkelt….

Ingen kulhydrater – Før aftensmad. LCHF kuren, se mere HER

DET var og er min motivation hver eneste dag! Ihh jeg har lyst til en Snickers, Ihh jeg har lyst til youghurt med chokolade musli, Ihhhh har lyst til en cola.  Jaaaaa det må du i aften, siger stemmen kærligt til mig, inde i mit hovede. Og gæt hvad… Som dagene gik, skete der det, at mit sukkerbehov faldt drastisk. Selvfølgelig var de første dage da trælse, men jeg måtte jo spise hvad jeg havde lyst til.  – Om aftenen vel at mærke.

Varm kakao og aftensmad med familien

Når jeg så nåede kl 18 om aftenen, og sad med min varme kakao, som jeg havde haft lyst til hele dagen. Så var det bare den enkelte kop kakao, og en helt normal portion aftensmad med lidt kulhydrater til. Lysten til mere var ikke eksisterende, fordi mit blodsukker kom i balance! Nogen dage formår jeg at holde den helt. Andre dage 95% og så er det dage der kun er 50%. Fordi livet skal også nydes, og jeg gider ikke at være “asocial” Starter hver morgen stilen 100% og for hver time jeg hver dag kan skubbe den yderligere, jo gladere bliver jeg.

HOLD MOTIVATIONEN!

Jamen hvad siger cm målet så? Argh den har været drøj! Tror jeg tog det hele i opløbet. Havde jeg ikke gjort noget, så vil jeg faktisk ikke vide, hvordan jeg ville have set ud i dag, 2,5 mdr. senere. Mine mål faldt igen til 79 cm om taljen og 105-106 om numsen. Og der har jeg faktisk stået indtil nu. Og endelig er den begyndte at rykke sig, 77,5-78 cm om taljen wuhuuu! Men skræmmende at jeg har gjort så meget, og der bare skete så lidt! Fordi den store motivation ligger da helt klart i at få nogle resultater ret hurtigt!

Grunden til jeg holder min motivation, er nok at jeg jo ER startet, og har mange dage bag mig allerede. men også den tanke som hjælper mig allermest. Er ikke tilfreds med min krop pt. MEN jeg GØR noget og denne gang har jeg fundet stædigheden og troen på det. Og det er enormt betryggende! Jubiii og idag har jeg bare været god!! Så hvad mon cm målet siger imorgen? Måske er der en belønning? Måske står den bare stille? Een ting ved jeg, den går IKKe den forkerte vej 😀 Thumps up til alle jer kæmpende mødre derude! Sidder du selv med problemet? Eller har gjort – SÅ SMID EN KOMMENTAR

–  TAK fordi du læser med, og glæd dig til part TWO!