Category: Skønhedstips

Tips til den perfekte hårpleje

Dine gener spiller en overordnet rolle for en tyk og lækker hår pragt, men håret skal stadig vedligeholdes. Her er nogle tips til hvordan du kan holde dit hår skinnende og fyldigt på.

Den rette hårpleje

Alle kan få den perfekte frisure med styling. Men problemet er, at tiden ikke altid er til det. Eller ens evner for den sags skyld. Her her vi brug for en god frisør klip, der kan forvandle ens manke til et mesterværk af en frisure, som ikke kræver en kompliceret styling hver morgen. Det er jo en god start på dagen, når håret falder pænt på plads.

Hårpleje
Sulfat fri Shampoo fra Joico til 69 kr

Den gode effektive hårvask

Dette gælder lige fra valget af shampoo til temperaturen på vandet du ksylder dit hår i. Den milde sulfat frie shampoos som feks Joico til 69,-kr for 300 ml. fra Nicehair, er et godt bud på en god shampoo til dit hår. Du spotter sulfat i ingrediens listen, under navnene Sodium Laureth Sulfate og Sodium Lauryl Sulfate. Det bedste i hele verden er et lækkert varmt bad, især nu her når den kolde tid nærmer sig. Men jeg må desværre meddele dig, at dit hår ikke syntes det er optimalt med varmt vand. Istedet for foretrækker håret lunkent vand. Og en afslutning på hårvasken med koldt vand. Når du afslutter din hårvask med koldt vand, så er det med til at lukke hårstrået. Det formindsker krusning af håret, og resultatet er glattere og lettere. Så prøv det næste gang du vasker dit hår.

Brug ALTID balsam til din hårpleje!

Også selvom du har tendens til fedtet hår. Tricket er, at give dit hår balsam INDEN shampoo. Dette er med til at undgå fedtet hår, og beskytter din slidte hårspidser for sæbeskum. Sæbeskum kan tørre spidserne yderlige ud. Læs mere om den omvendte hårvask HER.

En ren hovedbund

Mellem svedige hårstrå og vores afhængighed af shampoo, kan det ikke undgås at hårsækkene bliver tilstoppede og det er faktisk med til hindre hårvæksten. Det du kan gøre, er at påføre tea tree oil på noget vat, og duppe din hovedbund med det. Det kan du gøre een gang i ugen, og det fjerner alle rester af diverse hårpleje midler.

Klip spidserne ofte, giver en flot hårpleje

Sørg for, hver anden eller tredie måned at få taget 1 cm af spidserne hos din frisør. Dit hår gror hurtigere end det, så det vil ikke gå ud over længden på dit hår, at blive klippet så ofte. Det er med til at holde dine spidser sunde og nyklippede. Og dermed undgår du spaltede spidser, som tit kræver at der bliver klippet endnu mere af længden.

Varmebeskyttelse til GHD glattejern, beach waves

Spar på styling.

Det gælder også børsten! Jo mindre du rører dit hår, jo mindre skader du det. Istedet så prøv og put en skum i det håndklæde tørrede hår og eksperimenter med forskellige måder at lufttørre dit hår på. Personligt så kan jeg godt lide at sno mit hår, enten i tynde eller tykke totter af hår. Man kan også prøve med feks en franske fletning. Det giver et flot fald og stylet look i håret når det er tørt. Og min erfaring er, at det tit holder længere end en almindelig styling.

Styling med nænsom varme

For at gøre det nænsomt, så start med at klemme så meget vand ud af dit hår som du kan. Enten med et håndklæde eller en t-shirt. (En t-shirt suger rigtig meget vand) Når dit hår er 75% tørt, kan du tørre resten med en føn, hvor du indstiller den med mindst varme. Hvis du feks ønsker at lave krøller i dit hår med et krøllejern, så del dit hår ind i sektioner. Det vil automatisk gøre din styling mere effektiv og hurtig og det vil dermed også udsætte dit hår for mindre varme. Desuden er det vigtigt, at hver gang du udsætter dit hår for varme, så brug en varmebeskyttelse. Feks Heat Protector fra GHD til halv pris – 99,-kr hos Nicehair – og så dufter den fantastisk 🙂

En guide med makeup tips for begyndere

Her kommer en guide til dig, med makeup tips for begyndere. Vi er allesammen startet på et eller andet tidspunkt, og her kommer nogle god tips til din basis viden omkring makeup ,og hvad du selv kan gøre. Husk det er kun din egen fantasi der sætter grænser.

Makeup tips for begyndere

#Teint

Det første makeup tip omhandler din teint. Tænk på, hvad har du brug for at dække? Hvilken hudtone har du? Hvordan er din hud generelt? Det skal du tænke på, inden du beslutter dig for hvilken fugtighedscreme og makeup du vælger.

#Fugtighedscreme

Er din hud tør? Fedtet? Eller en kombination af begge? Ud fra det, vælg den fugtighedscreme der egner sig bedst til dig!

makeup tips for begyndere#Primer

Det næste makeup tip er primer! Den sørger for at holde din makeup frisk hele dagen og holder sammen på den nedefra.

#Foundation

Noget af det aller vigtigste i din makeup, er den rigtige foundation! Ikke, noget med en tone lysere eller mørkere. Nej, du skal finde helt præcis din egen tone.

#Pudder eller creme?

Ved dette makeup tip er ingen regler. Du skal simpelthen vælge det, du bedst kan lide at arbejde med. Jeg selv arbejder bedst med feks en løs pudder. Den er rar at arbejde med, med en pensel. Og min foundation den er flydende. Så lyt til dig selv, og få testet lidt. Ved contouring vil jeg anbefale at arbejde med en pudder, når man ikke har mere erfaring. Det gør jeg også selv.

#Solskinspudder

En solskinspudder kan godt virke lidt skræmmende, eftersom en for voldsom påføring, så er det den der kommer med dig, og ikke omvendt. Men igen, det handler om at finde den rigtige tone til dig. Er du lys så find en lys mild en. Er du medium, så find noget midt imellem. Eller er du mørk, så kan du godt tåle noget med kraft i. Og så, bare start med en smule! På kinderne, panden og næse. Den rette contouring med en solskinspudder, vil give dig en flot sommerglød.

#Rouge

Rouge er et andet makeup produkt som kan virke skræmmende, når man har set hvor galt det kan gå. Men bare husk, find en farve der passer DIN hudtone. Og når du lægger den, så prøv dig frem, med en smule. Lidt giver en stor effekt.

#Valg af Mascara

Sort, navy, brun, vandfast osv – kig på din øjenfarve. Sort skaber en større kontrast, og giver dermed mere dramatiske øjne. Mens en brun mascara er flot til en naturlig makeup som er meget moderne lige nu. Men igen, lad den matche din øjenfarve og dit humør.

makeup tips for begyndere#Eyeliner

Eyeliner er fantastisk at arbejde med, de findes i utrolig mange flotte farver. Og kan forme og ramme øjnene ind, ligesom du har lyst til. Enten den klassiske sorte, den mere naturlige brune, eller den blommefarvede der virkelig fremhæver de grønne øjne. Skal den være som blyant eller flydende? Find ud af hvad du arbejder bedst med.Tips til den perfekte påføring af eyeliner kan du læse mere om HER.

#Leg med din øjenfarve

Igen, her finder du et hav af muligheder, skinnende, matte, fantastiske farver af øjenskygger. Sørg for at vælge en øjenskygge der er godt pigmenteret. Anbefaler Morphe, hvor du selv kan sætte en palette sammen i dine ynglingsfarver. Se mere HER hos House of Stars.

#Læbestift

Igen, her finder du et hav af muligheder. Og det med læbestift, enten er man til det eller ej. Jeg selv har altid været en fan af den røde. Og den røde har jo igen mange nuancer, og kommer i mange forskellige farver. Når jeg lægger makeup, så vurderer jeg altid, om der skal være fokus på mund eller øjne. Vælger jeg rød dramatiske læber, som står så flot til min lyse hud, blå øjne og blonde hår. Så har jeg altid en dæmpet og naturlig makeup på øjnene.

#Lipgloss

Til dem som ikke er fan af læbestift, så er en lipgloss en glimrende løsning. Igen, her er masser af farver at vælge imellem. Lipgloss giver dog ikke den samme kontrast som en læbestift kan give. Jeg bruger selv begge dele. Bruger især lipgloss i hverdagene. Både som balm til læberne, og for at give mine læber et flot og naturligt touch, med min ynglingsfarve.

#Lipliner

Når du bærer en læbestift, er det en meget god ide med en lipliner. Den kan ikke holde læbestiften på, men den sørger for, at dine læber ikke “bløder” Den laver kanten på din læbestift, og sørger for at læbestiften bliver inden for her.

#Halsen

Argh glem ikke halsen, når du bruger foundation etc. Pas på du ikke får lavet en kant, men blend din foundation ned på halsen. det er skidt hvis man kan “se” du har makeup på.

#Transparent pudder

Du bruger primer til at binde makeuppen og give dit look den længste levetid. Slut af med en transparent pudder, enten kompakt eller løs. Den sørger for at din makeup ikke får din hud til at glinse, og hjælper med at holde din foundation i skak.

#Glimmer, skinnende eller mat

Der så meget at vælge imellem. Skinnende eller mat og KYSSEfast læbestift, skinnende eller mat øjenskygge, highlighter med glimmer. Osv osv, få en masse prøvet af, og lad dig inspirer af modemagasiner, fotoshoots osv.

#Brynene

Flotte, fremhævede bryn, er alfa omega for dit ansigt. Det rammer ansigtet ind, og giver en kæmpe effekt. derfor er det virkelig vigtigt, at når du begynder at tegne dine bryn op, at du bruger den rigtige farve tone. Kig på din egen hårfarve og bryn farve. Pas på med at bruge en bryn farve med brun/rød tone. Det er virkelig ikke mange der kan bære en brun/rød tone! Og det ender med at brynene kommer gående med dig, og ikke omvendt. Jeg selv bruger en kold brun med et gråt twist. Sørg for at vedligeholde din bryn, og pas med at plukke FOR meget.

Jeg håber du kunne bruge denne artikel om makeup tips for begyndere, og at den er med til at inspirere dig, og give dig en ide om hvad du ønsker at prøve af med din egen makeup. Held og lykke med det 🙂


Ti hår og makeup myter vi alle har hørt om

Her kommer ti hår og makeup myter, som jeg er rimelig sikker på at vi alle er stødt på før eller siden.
1. “Når du barberer din kropsbehåring, så vokser hårene tykkere ud – myten” Sandheden er, at de små stubbe forkommer tykkere. Det gør de, fordi de er korte og klippet. De er ikke blevet tykkere. Heldigvis!

 2. “Pump din mascara, så får du mere mascara på børsten, og den nemmere af lægge på – myten” Sandheden er, at du ødelægger din mascara. Når du pumper din mascara for at få mere på børsten, så slipper du en masse luft ned i din mascara. Resultatet er at din mascara tørrer ud og bliver fyldt med bakterier. Istedet kan du dreje din børste i beholderen. Sådan får du mere mascara på din børste. Denne makeup myte, troede jeg faktisk VAR udryddet, men åbenbart ikke.

makeup myter3. “Hvis du kun bruger div. varme glattejern, krøllejern en gang imellem, så er det ikke nødvendigt at bruge varmebeskyttelse – myten” Sandheden er, at lige meget hvor sjældent du bruger diverse varme jern i dit hår. S skal du beskytte det mod varmen HVER gang. Jeg bruger selv den velduftende varmebeskyttelse fra GHD, den kan du købe HER hos Nicehair til 99,-kr.

4. ” Der er ingen måde at undgå gule negle – myten” Sandheden er, at vi ved at megen brug af neglelak kan give gule negle. Men det kan forebygges på forskellige måder. Den første er at lakere neglene med en base, før du lægger den farvede neglelak. Det næste du kan gøre er at lægge et top lag med  UVA/UVB beskyttelse, som  lægger et skjold for solen. Du kan også bruge bagepulver som dit hemmelig våben, når den gule tone viser sig på dine negle, efter et massivt brug af neglelak.

Når du taber din pudder….

5.” Når man taber sin pudder og den går i tusind stykker, det var ærgeligt – myten” Sandheden er, der findes et trick med alkohol. Hæld lidt alkohol i makeuppen, og miks det forsigtigt. indtil at makeuppen bliver ler agtig. Vent til din makeup er tør, og vupti! Så har du repareret din makeup, og den er igen klar til brug.

6. “At gå med makeup hverdag, er ikke godt for din hud – myten” Sandheden er, at gå med en masse makeup hver dag, kan være anstrengende for din hud. Men det vil ikke gøre den skade. En makeup fri dag er ganske velfortjent for dit ansigt. Den virkelige synder er, hvis du ikke hver eneste dag får vasket din makeup af, og lader den blive på natten over.

Skift af shampoo..?

7. “Dit hår har brug for at du skifter shampoo engang imellem – myten” Sandheden er, at hvis du oplever fladt, tørt eller ødelagt hår. Så er det ofte pga div. hårolier, hårspray og andre styling og plejemidler. Prøv istedet “Omvendt hårvask”, den kan du læse om HER.

8. “Bestemte hår produkter kan redde spaltede hårspidser – myten” Sandheden er, at når skaden er sket og spidserne er spaltet,. Så kan man ikke redde det helt. Mens diverse hårplejeprodukter, kan forbedre situationen, så er det eneste der fjerner de “døde” spaltede spidser, en hår klip.

9.”Du kan file dine negle i alle retninger – myten” Sandheden er, at du altid skal file dine negle i den samme retning. Sådan undgår du at de knækker. Ved at file dem i samme retning, har dine negle mulighed for at vokse både hurtigere og længere.

makeup myter10. “Det er umuligt at undgå at få læbestift på tænderne – myten” Sandheden er, at når du har lagt din læbestfit, så lav et “O” med din mund. Derefter stik du din finger ind i “O”ét og træk den ud. Al den læbestift der ville være kommet på dine tænder, sidder nu på din finger, smart ikke 😉

Kunne du selv genkende nogle af de her hår og makeup myter? Den med shampooen har jeg ihvertfald personligt hørt og selv fortalt videre haha, godt man bare kan blive ved sin favorit shampoo 😉

Makeup tips enhver kvinde skal kende – Part Two

make up tipsVelkommen her tilbage, til anden og sidste del af min halvlange artikel omkring make up tips. Er der noget du indtil videre har kunnet bruge? Det håber jeg 🙂 Vi springer hårdt ud i det igen.

Glød

11. En sund glød er altid moderne, lige meget hvilken sæson. MEN du må nøjes med strategisk at stryge din solskinspudder fra tindingerne og ned under kindbenene i et “C” Hold den væk fra midten af dit ansigt. For meget solskinspudder i centeret af ansigtet, får dig til at se ældre ud.

12. Vi kan alle se lidt trætte ud ind imellem. Derfor, er dette make up tips, at bruge en hvid eller lys beige blyant på den våde kant ved øjet, temmelig effektivt. Både for neden og for oven. Du kan også gå lidt længere, og lægge den i øjenkrogen og yderst ved øjet, mellem de øverste og nederste vipper. Dette trick med den lyse blyant, lyser op og åbner dit øje, og øjet får form som en mandel. Mange dansere benytter sig at dette trick, da de når langt ud i rummet med deres udstråling. Til sidst, prøv og anvend en lys øjenskygge med glimmer under de nederste vipper, for at få øjet til at glimte. Undgå mascara på de nederste  vipper. Mascaraen her, kan kaste skygge og få øjet til at se træt ud.

make up tips Øjenvippe bukker
Lækker øjenvippe bukker fra Shu Uemura. Fås HER på Amazon til 15£

13. En øjenvippe bukker er din bedste ven. Den er med til at fremhæve din øjne og åbne dem. Vælg en som bukker dine vipper opad i en flot bue. Husk altid at bøj vipperne, inden du lægger mascaraen. Start inde fra og bøj forsigtigt, så du hverken niver dig i huden eller knækker dine vipper. Gør det igen på midten af vipperne og sidste gange 1-2 mm før vipperne stopper. Gentag indtil buen holder og du er tilfreds. Derefter påfører du din mascara, og Voila – lækre store smukke øjne!

Match kinder og læber

14. En farve kombination mellem læber og kinder, gør at dit look fremkommer mere naturligt, lige meget hvilke farver du vælger. Tag feks læbeblyanten som matcher dine læber, og mal den på din håndryg som en farve palette. Dup dine finger i farven og blend det ind i dine kinder. Aldrig har været så nemt at matche kinder og læber.

15. Alle piger elsker glimmer, men når du kommer til en bestemt alder, er det svært at finde en måde at bære det flot og sofistikeret på. Hold glimmeret på midten af øjenlåget, og brug en mat øjenskygge på resten af øjenlåget. Så det tager det ikke over, og er nok til det giver en flot effekt når øjnene blinker. Drop glimmer under øjenbrynet og i øjenkrogen. Der bliver det hurtigt for meget og intenst.

16. Døjer du med poser under øjnene, så skal du huske tilbage til billedkunst timerne. Der lærte man at det lyse fremhæver og trækker frem, og det mørke gør mindre, dybere og trækker tilbage. Derfor vil en mørkere concealer skjule poser under øjnene, og få poserne til at udligne sig med huden rundt om. Med en meget lys concealer, vil poserne blive fremhævet.

make up tipsEns og jævn foundation

17. Et godt makeup tips ved påføring af foundation, der giver en jævn, ens og flot hud. Prøv at påfør den med fingrene, som hvis det var en dagcreme. På denne måde får du arbejdet din foundation rigtig godt ind i huden. Varmen fra dine hænder, varmer selve produktet op, og det gør det nemmere at “blende” din makeup, og du får et jævnt og mere naturligt resultat med din foundation. Når det kommer til stykket, så arbejd med det du syntes bedst om, men husk, hvis din foundation er vandbaseret, så lad være med at bruge en svamp. Svampen suger produktet op, og spreder ikke din foundation godt nok.

18. For at opnå en tre dimensionel effekt på dine læber, uden at skulle bruge en klæbrig gloss, så prøv dette vaskeægte “Red Carpet” trick. Brug en let fugtig vatpind, og dup noget glimmer skygge i farverne hvid, gul eller guld, på midten af læberne, “indad” hvor de slutter sammen, for at give det et vådt og skinnende look. – Uden brug af lip gloss. Det er sgu da smart! Er så absolut bare fan af Cara Delevingne! Hun bærer virkelig de røde læber flot!

#Selfish

19. Vi har hørt om det make up tips, med at blende sin foundation sammen med dag cremen før, for at opnå en lettere dækning. Her kan du også tilføre et par dråber argan olie i din foundation, og blende dem sammen. Olien hjælper med at mindske lys reflektioner i huden. Det er specielt velegnet til fotoshoots. Så til alle #selfish pigerne, det skal prøves!

20. Få det lækre look med hvidere tænder, uden at få dem bleget! Brug en rød “lip stain”. MEN ikke på læberne! Her kommer tricket, den skal på tandkødet. Det få lynhurtigt tænderne til at se hvider ud! Smart. Hvis du har mere tålmodighed og ønsker dig hvidere tænder, så læs min artikel om “Tandblegning med trækul

Ja det var lidt af en omgang – jeg håber du kunne bruge nogle af rådene! Hvis du syntes godt om denne artikel, så del den gerne med dine venner 🙂

Ps. Hvis du ligger inde med et godt skønhedstips, er du mere end velkommen til at skrive det i kommentarfeltet 😀


Makeup tips enhver kvinde skal kende – Part One

Her kommer den første artikel af to, som rummer en god håndfuld makeup tips til dig. Måske er der lige præcis et her, der løser dit problem. Jeg syntes det er sjovt at læse diverse tips igennem, der er altid et eller andet man kan bruge og noget til videre inspiration. Og uddannelsen og vejen til den perfekte makeup er altid sjov for mig.

– God fornøjelse!

makeup tipsMakeup tips

1. Er du træt af, at din foundation sidder i kager og ser unaturlig ud? Så prøv at viske kinderne rene med en serviet bagefter, næste gang du lægger foundation. Det gør det nemmere at lægge din rouge og blush, uden at det ser unaturligt ud. Det bringer liv tilbage i dine kinder, og giver en naturlig hud og glød.

2. Hvis du har lange og naturlig flotte øjenvipper, så behøver du ikke ret meget andet end en god mascara, for at fremhæve dine øjne. Det er dog vigtigt at du skifter din mascara ud ofte, ja endda hver måned har jeg læst mig til. En frisk mascara er nemlig lettere at lægge på vipperne og klumper ikke. Start med at lægge mascaraen på nederst ved roden af dine øjenvipper. Vrik den lidt frem og tilbage, så den kommer godt ned mellem vipperne ved roden. Med fine strøg trækker du mascara børsten op og udad. Tricket er, at jo tættere du får lagt mascaraen i bunden, jo fyldigere og flottere bliver dine vipper, istedet for det modsatte med klumpede og tykke ender.

Dine egne øjenvippe – Bare længere

Har du ikke særlig lange øjenvipper, eller vil du bare gerne have dem længere, så læs denne artikel HER omkring en super serum der giver dig lange, kraftigere og mørkere øjenvipper. Den bruger jeg selv, da jeg syntes lange øjenvipper er super flot og feminint.

3. At mestre et multi produkt, vil ikke kun give dig et flot look, men men vil også hjælpe dig med at spare tid og penge i din makeup rutine. Alle kvinder bør have en blød og lys pink/fuchsia kinderødt, som både kan påføres på mund og kinder. Ligemeget om du er mørk eller lys, så passer en flot pink til alle, og giver liv til dit ansigt. Mix det eventuel med din dagcreme og kom det på dine kinder.

corrcetor mørke rande
Corrector til mørke rande under øjnene. Køb den HER

4. Mørke rande under øjnene, det kender vi alle, og vi kan ikke andet end at se super trætte ud! For at undgå det, så start med at smøre dig under øjnene med en hurtig absorberende fugtgivende øjen creme. Anvend først en corrector, som er en pink eller fersken farvet concealer, alt efter hvilken farve du køber. Den bruger du til at neutralisere de blå og sorte toner, i de mørke rande under dine øjne. Den kan du købe her hos Amazon til under 30,-kr. Derefter anvender du en concealer der er en eller to toner lyser end din fondation. Til sidst bruger du en lys pudder til at fiksere din makeup så den holder længere.

Den røde

5. Der er ikke noget mere forførende og feminint, som en dristig rød kyssemund. Noget enhver kvinde bør eje, er den røde læbestift. Start med en skarp lipliner, i den samme farve som din læbestift. Når du lægger den på, så smil lidt. Det strammer læberne og gør det dermed nemmer at ligge lipliner på. Ram læberne ind og påfør så læbestiften. Evt med en pensel, for at gøre det så flot og præcist som muligt. Tips : HVIS du laver en fejltagelse og “maler” ved siden af, så påfør en smule concealer på en pensel, og visk det væk.

Makeup tips eyeliner6. Flydende eyeliner er en af de mere drilske makeup produkter at arbejde med. Men dette trick gør det lettere at lægge den på. Den nemmeste måde at gøre det på, er først at bruge en taupe farvet eyeliner (grå brun). Med den tegner du en “sketch” På denne måde, er du sikker på at stregen er akkurat og lige. Så kan du fint tegne oveni med den sorte flydende eyeliner, og få et super flot resultat. Læs også min artikel om den perfekte påføring af eyeliner HER.

Contouring til  dine kindben

7. Det er ikke nødvendigt at være født med høje kindben, når bare man kender til dette contouring trick. Med en pensel stryger du en highlighter, fra dit kindben og op til lige under din tinding. Så suger du kinderne ind, og finder hulningen under dit kindben. Følg hulningen, og læg her din contouring farve der passer til din hudtone. Hos en lys pige som mig, er det bedst at bruge en kold farve. Hvis man har en lys teint, så kommer det hurtigt til at se unaturligt ud, med en varm farve. Derefter, smil og anvend en fersken farvet rouge, som du påfører med en cirkelformet bevægelse. Start i midten af dit “æble” og lav cirklen større. Sådan! Så skulle de kindben være på plads! Er du nysgerrig efter at lære mere om contouring, så læs med HER.

makeup tips smoky eye8. For at få de helt perfekte smoky eyes, start med at ram dit øje ind med en eyeliner. Sørg for at lægge den tæt mellem vipperne, både for oven og for neden. Det gør øjenene intense, og øjenvipperne flotte og fyldige. Brug fingerspidsen til at tvære eye lineren ud, det giver et lidt blødere look, end det hårde look stregen efterlader. Derefter påfører øjenskyggen på øjen låget, op langs folden på øjet og blend udad og opad mod tindingen, MEN ikke op til tindingen. Det gælder om at, fange retningen. Det løfter øjet flot og giver et virkelig intenst look.

Brynene

9. Et smukt og velholdt bryn danner rammen om et lækkert makeup look. Børst dine bryn med en ren mascara børste. Brug en bryn pensel og form brynet ved at bruge den tynde side. Derefter benyt penslens flade side, og fyld brynet ud med små korte stryg som ligner hår. Slut af med en highlighter lige under brynet. Det liver op, og løfter brynet, Vær opmærksom på den farve du benytter til dine bryn, hold dig fra brune/røde toner, med mindre det virkelig matcher din hårfarve. Jeg feks, skal bruge en kold grå agtig farve.

10. Et makeup tips for at holde en flot glød, ved den helt gennemførte og perfekt dækkende foundation, er det en god ide at lægge highlighter før foundation. Ved en fuldt dækkende foundation, kommer det til at se en smule mat og kedeligt ud. Med highlighteren under, bliver gløden bibeholdt i din makeup, og du beholder det strålende og levende look.

Det var første artikel ud af to. Læs med imorgen, der kommer de næste ti gode makeup tips 😉

– Tak fordi du læser med


Make-up tips til gråt hår – Ung eller gammel

gråt hårGråt hår er IN! Og ikke kun den naturlige udgave af grå hårfarve de fleste oplever med alderen. Unge piger får deres hår farvet gråt i mange forskellige nuancer. Det er vidst en længere og mere kompliceret omgang, som du helt sikkert skal planlægge med en professionel frisør, og ikke stå med derhjemme selv. MEN gråt hår er FEDT! Og ville ønske jeg både havde den helt rigtige lækre teint til det, så havde jeg helt bestemt selv haft det. Jeg har her samlet et par make-up tricks til jer med det lækre grå hår, måske er der inspiration at hente 😉

Gråt hår – Fokus på brynene

Contouring Anastasia Beverly Hills highlighter
Lækker highlighter fra Anastasia, med fire forskellige highlights for 45€ hos Amazon, svarende til ca 340kr. Se mere HER

Brynene rammer et hvert ansigt ind, og det er specielt vigtigt ved gråt hår. Det er ikke nødvendigt med “hårdt” optegnede bryn. Men definer dem med enten lidt pudder til brynene eller en øjenbryns blyant. Det gør dem skarpe, og giver dig et friskt og velplejet look.

Fokus på kindbenene

En god kontrast til det grå hår, er på godt gammelt dansk – Kinderødt. Smil alt hvad du kan til spejlet, så er det tydeligt at se æblet på kinderne, hvor du skal lægge den. Det vil lyse dit ansigt flot op.

Ram dine øjne ind

gråt hårTil dit grå hår, er noget af det vigtigste du kan gøre med make-up, at fremhæve alle dine træk og ramme dem ind. Øjnene er her en vigtig ting. Og eyeliner skal der til. Især en varm brun eller navy mørkeblå. Pas på med sort eyeliner, alt efter hvordan din hudtone er. Den sorte eyeliner kan gå i for hård en kontrast med dit grå hår.

Dristige læber

Neutrale farver har tendens til at få det hele flyde sammen og det hele dermed virker lidt livsløst og kedeligt. Så istedet for neutrale læber, så ram din læber ind med en lækker læbestift, som står i en frisk kontrast til det grå hår. Rød, pink, bær farvet. Det sætter kulør på dit liv og dit ansigt.

Læs mere HER, for make-up tips der passer din øjenfarve.

Tak fordi du læser med på bloggen her 🙂

En guide med make-up tips til brune øjne

brune øjne
De mest berømte brune øjne sidder nok på Kardashian pigerne, som er med til at give en stærk inspiration verden over.

Nu er det jo ikke alle der render rundt med blå øjne, så jeg tænkte at jeg hellere måtte følge op med en guide til brune øjne også. Brun er en neutral farve som består af alle nuancer i farve hjulet. Brun øjede piger har det lidt nemmere, når det kommer til at lægge mak-up. Brune øjne kan have mange forskellige nuancer af brun. Feks lyse brun, brun med et hint af grøn, brune, nogle så mørke brune at de falder i eet med pupillen osv. For virkelig at komme helt tæt på din brune øjen farve, så skal du skelne mellem lys, medium eller mørkebrune, og så tage den derfra.

Ligesom i min artikel om make up tips til blå øjne, er det en god ide med øjendråber. Disse dråber klarer dine øjne op med det samme, og du ser frisk og veloplagt ud. Læs mere om det HER

Øjenskygge til brune øjne

Ikke alle piger med brune øjne, er så heldige at have farverige pletter i deres iris. Men hvis du er så heldig at have det, så udnyt det. Vælg en øjenskygge eller eyeliner som matcher pletterne. Hvis du går efter en mere naturlig makeup, så skal du gå efter farverne koksgrå, brun, kobber eller bronze til medium og mørkebrune øjne. Lysebrune øjne går godt med en lys grå, eller champagne farvet makeup til øjnene. Brun øjede piger der vil have et dramatisk look, bør benytte grøn, lilla og blå. Kobolt blå og navy er godt til alle nuancer af brune øjne. Lys grøn, flaske grøn og mørk lilla. Og jo mere øjenskyggen er pigmenteret, jo bedre er det!

Brune øjne
Prøv med en fed eyeliner i en flot farve til dine smukke brune øjne

Eyeliner

Om aftenen, så brug en sort eyeliner, både for oven og for neden af dit øje, hele vejen rundt, så du “lukker” dit øje. Det får dit øje til at få et meget flot sensuelt look. Som smoky eyes. Om dagen anbefales en brun eyeliner. Hvis du vil tage den en tand længere, så prøv med en grøn eyeliner. Det giver en super flot kontrast til de brune øjne.

Mascara til brune øjne

Piger med mørkebrune øjne er heldige. Enhver nuance af mascara vil passe til mørkebrune øjne. Til jer med medium farvede brune øjne, er det bedst med en sort eller grå mascara. Hvis du har lysebrune øjne, så brug en brun mascara. Til alle piger med brune øjne, prøv en blommefarvet mascara!

For at “åbne” dine smukke brune øjne og drage opmærksomhed imod dem, prøv der at anvende en smule highlighter inderst inde i din øjenkrog. Her kan

Sammensæt selv din øjenskygge pallette hos House of Stars
Sammensæt selv din øjenskygge pallette hos House of Stars

du også “åbne” øjet med en hvid eyeliner på den nederste våde kant langs øjet. Det får øjet til at lyse op og være mere levende. Til dramatiske smoky øjne er det også super flot med en mørke rød læbestift, uden at læbestiften tager al fokus fra øjnene. Ved neutrale og lyse læber, vil fokus være på dine brune øjne.

Hos House of Stars, kan du købe Morphe Palletten, med plads til enten 4, 12 eller 28 forskellige øjenskygger, hvor du selv kan udsøge, hvilke der falder bedst i din smag. Se mere HER

Håber denne artikel kan inspirer nogle af jer derude 🙂

Og TAK fordi du læser med 🙂

Har du andre gode make-up tips så skriv dem meget gerne i en kommentar 🙂

 

En guide med make-up tips til blå øjne

Piger med blå øjne, har nok længe fundet ud af, at en kobber farvet øjenskygge, får deres blå øjne til at stråle. Mens en grå øjenskygge lægger en dæmper på øjnene. Men der findes flere tricks for at fremhæve dine blå øjne, end at påføre  kobberfarvet øjenskygge hver dag.

Blå øjne, øjendråber
Mucokehl øjendråber blå, Spar 9% og køb dem HER

Røde øjne

Det er noget jeg selv kan nikke genkendende til. Især da jeg arbejdede i nattelivet, var bare møg træt og lignede en hæng kat med røde øjne. Jeg var bare ikke rigtig klar over man kunne få øjendråber med en blå tone (den er til alle øjenfarver). Dråberne gør øjnene hvide. Dråberne bør dog ikke bruges med kontaktlinser. Der skal du lade dig rådgive af din optiker.

Den bedste øjenskygge til blå øjne

Rust, bronze og guld toner gør virkelig noget for blå øjne. Tænk på efterårets farver, det fremhæver det blå i dine øjne. Tænk på de farver i dit tøj, som også fremhæver dine blå øjne. Og leg med de farver i din øjenskygge. Og hvem er ikke bare vild med smoky eyes!

blå øjne
Er helt vild med Cara Delevingne! Hun har et gennemført look og en fantastisk personlighed.

Blåøjede piger tager sig godt ud med grå, mørkeblå og lilla, når det kommer til dramatiske smoky eyes. Så brug disse farver når du lægger eyeliner, øjenskygge og mascara.

Valget af mascara til blå øjne, bør falde på enten navy eller sort. En mørkebrun vil også fungere. Men en lys brun står ikke skarp nok i kontrast til de blå øjne. En sort eyeliner står flot i kontrast til dine blå øjne. Hvis du vil have et mindre dramatisk look, så vælg en mørkebrun eller navy. Jeg lægger personligt altid min eyeliner under mine øverste øjenvipper. det gør at øjenvipperne ser ekstra tykke og tætte ud.

Læberne

Jo mere neutrale og naturlige dine læber er, jo mere kan du fremhæve dine øjne. Dristige læber vil automatisk konkurrere med din blå øjne. Og der er bestemt ingen skam i at fremhæve sine læber, du skal bare være klar over at de tager fokus fra øjnene. Så hvis det er øjnene du vil fremhæve, så kom en læbepomade, fersken eller en mat nude farvet læbestift på dine læber.

blå øjne
Så smuk makeup og fantastisk fremhævning af blå øjne. Hun har helt sikkert også kontaktlinser i, men stadig super flot.

Din hud

En lækker sommerglød, kan virkelig få det bedste frem i dine blå øjne. Vælg en solskinspudder som giver dig en lækker solskins tan, og anvend en rouge med en varm undertone. Til dette naturlige sommer look kan med fordel anvendes en lys shimmer gloss og en champagne farvet øjenskygge. Hold farverne hele vejen i samme “familie” så der er en rød tråd i din makeup.

Den naturlige makeup trender lige nu

“Ingen Make-up” make-uppen trender helt vildt lige nu, og jeg er selv en stor fan af den. Den er perfekt egnet til dem som elsker make-up, men som foretrækker det naturlige look. Først vælg en BB (Beauty Balm) cream der passer til din hudtone. BB cream er en blanding af dagcreme, foundation og med faktor i. Den har en let dækning som gør din hud smukkere. Jeg gør selv det, at jeg påfører min foundation lige efter min dag creme, og blender dem godt sammen. Giver lidt samme resultat. Brug en brun mat øjenskygge, som næsten falder i eet sammen med din hudfarve. Til øjnene bruger du en blød brun eyeliner og topper op med mascara, gerne en brun een. På læberne bruges en tonet læbepomade.

Vil lige tilføje her, du kan lave en let men temmelig lækker scrub til dine læber bestående af rørsukker, olie og honning. For det første fjerner den døde hudceller fra dine læber, og så aktivere den blod gennemstrømingen, og du opnår rigtig lækre, friske læber med en flot farve.

Der kommer selvfølgelig en guide til brune øjne også, så følg med her på bloggen.

God fornøjelse, håber det kunne give dig noget inspiration 🙂

Balsam før Shampoo… DET HER sker der!

redken-color-extend-magnetics-conditioner-500-ml-0
Spar 56% på din Redken 500 ml conditioner HER

Hvis du har fint, men skadet hår, som har brug for en del fugtighed. Så skal du overveje din daglige / ugentlige rutine, med først at vaske håret i shampoo og efterfølgende med balsam.

Ved at starte med at massere dit hår ind i balsam, hydrere du dine hårstrå. Balsamen nærer dit hår, men det kan desværre også have tendens til at få det til at klaske sammen. Hvis du derimod,  først giver dit hår en omgang med balsam, og derefter vasker det rent med shampoo. Så får du al balsam rester ud af dit hår. Du vil med det samme opleve et rent hår, som er fuld af liv.

Den tunge hårkur

hårpleje macadamia-deep-repair-masque-250-ml-0
Bruger denne lækre hårkur til mit hår, fra Macadamia. Den kan du køre HER

Også selvom du ikke har fint hår, så er det værd at prøve med den omvendte vask. Og ikke mindst de tunge hårkure vi smider i vores hår. Ved at vaske håret efterfølgende med shampoo,

opnår du først at håret suger næring til sig fra kuren, og derefter får du et helt lækkert fyldigt hår, uden rester af kur der til tider giver det lidt fedtet hår. Det oplever jeg selv når jeg bruger min kur.

Når du vælger at vaske dit hår i den omvendte rækkefølge, vil du også opleve at du ikke behøver at vaske dit hår så ofte. Fordi du netop får vasket overskuds balsam/hårkur ud af håret, som forårsager det lynhurtigt igen bliver fladt og fedtet. Jeg selv vasker håret hver femte dag, og det kan jeg kun, hvis jeg får vasket min hårkur ordentlig ud med det samme.

 

Eyeliner – Tips til den perfekte påføring

At ligge en flot eyeliner, er en af de ledeste udfordringer, når det kommer til at lægge en flot professionel makeup. Det er så vanskeligt at få lagt den flot ens og snorlige. Så læste en artikel om et bizart tips som makeup artister selv bruger når de skal påfører eyeliner på dem selv, var jeg lige nødt til selv at teste det. OG rigtig nok! Det fungere også for mig!

Sådan får du lagt din eyeliner perfekt!

Du skal bruge din favorit eyeliner og et kompakt spejl.

Placer spejlet på en stabil overflade, som er lavere end dig. Feks på et bord. Kig ned og se hvor du vil tegne din streg. Det vil give dig en mere stabil streg som dækker helt ned til øjenvipperne. Der er ikke noget værre end når man kan se “huller” mellem stregen og øjenvipper. Den skal slutte helt flot og tæt.

Her er tricket du skal bruge, du skal knuge dine tæer sammen! Og imens lægger du din streg helt som du plejer. Voila!

EyelinerDer er noget ved, at når du knuger dine tæer, så støtter det resten af vores krop. – Specielt vores hænder. Det giver en flot ens eyeliner på begge øjne. Nogen ting kan bare ikke forklares, men resultatet taler for sig selv.

Prøv det næste gang du lægger en eyeliner – Og smid meget gerne en kommentar her 🙂

Tak fordi du læser med her – Følg mig på Bloglovin og få besked hver gang der kommer et nyt indlæg 🙂