Category: Skønhedstips

Hårpleje til afbleget og farvet hår med Olaplex

Faldt over en tråd på Facebook omkring hårpleje af VIRKELIG medtaget hår.

– Efter gentagne gange at have afbleget sit hår indenfor få døgn, oplever denne her pige, at hun er ved at miste sit hår. Det knækker mildest talt af og hun mister store totter. Ikke nok med det, så er hendes hovedbund fuldstændig smadret af sår, efter nærmest at have brændt den af, med diverse afblegninger.

SHIT.

Vi behøver her i denne artikel, ikke at komme ind på, hvor pisse dumt det er, at begynde på sådan noget her selv, uden kyndig hjælp! Når en afblegning går i vasken, SÅ skal man IKKE fortsætte med flere afblegninger ydeligere på egen hånd. Nej, så ringer man f… til en frisør hurtigst muligt.

Hårpleje Olaplex
Vidundermidlet Olaplex NO.3. til knap 200kr på Amazon.

Godt, skaden er sket her, og hun er nærmest endt med et ufrivilligt sidecut. Min verden ville gå under hvis det var mig. Elsker mit hår, og uden det, ville jeg føle mig ekstrem nøgen og utilpas! Ja kan faktisk ikke forestille mig hvordan det må føles. Læste tråden igennem, og noget vakte min nysgerrighed. Den evige jagt på den perfekte hårpleje! En frisør nævnte et hårpleje produkt, som hun rådede pigen til at bruge. Googlede det og fandt frem til et hårpleje produkt, som frisører er ekstrem vilde med. Olaplex… Er nok skide langsom, men jeg HAR aldrig hørt om det før. Og de to gange i året jeg kommer til frisør, så får jeg ikke så meget med 😀

Godt så, vi tager den lige helt forfra, hvad er det med Olaplex? Og hvorfor er Olaplex så godt? Jeg har undersøgt sagen, og hæng på! Har rodet lidt rundt og fundet det til den absolut BEDSTE pris på Amazon. OG har selvfølgelig bestilt en til mig selv. Wuhuu er mega spændt på at prøve dette vidunder middel! Jeg fandt det HER til 19,39£ som svarer til ca 180kr, alt efter hvordan den engelske pund ligger.

Hårpleje til medtaget hår

Olaplex beskriver selv deres produkt således:

Team Olaplex er gået sammen med to af verdens førende ph.d. forskere i materialer og kemi, Dr. Eric Presslyog Dr. Craig Hawker. Disse to forskere har ikke arbejdet med hårprodukter før, men det har lykkedes dem i samarbejde med Olaplex, at udvikle et nyt innovativt molekyle, som er fri for olie og silikone. Denne molekyle beskytter og regenererer svovlbroerne i hårets struktur, under og efter en kemisk behandling. Effekten af denne hårpleje kur er, at svovlbroerne er stærkere end ved udgangspunktet.

Der findes tre forskellige Olaplex. NO.1., NO.2. og NO.3. NO. 1 og 2 bliver normalt udført i salonen af frisører i forbindelse med en farvning eller afblegning af håret. NO.1. Bond Multiplier tilsættes blegningen eller farvningen. Når farven er vasket ud, afsluttes der med NO.2. Bond Perfector. Resultet er et sundt hår, som er tilføjet fugt en mas. Derefter bruges Hair Perfector NO.3. 1 gang i ugen, af dig selv. NO.3. kan også bruges som en forbehandling, til fremtidige farvebehandlinger. Fokus er at forbedre plejen af dit hår, og ikke bare give en kosmetisk effekt.

Håber denne artikel kan komme ud til flere, som elsker deres hår, og ikke aner at Olaplex eksisterer. Så snart jeg har fået min Olaplex, og prøvet det af, vil jeg komme med en opfølgning her! Del gerne denne artikel med dine venner, og kom gerne med en kommentar, hvis du selv har erfaring med Olaplex 🙂

– Tak fordi du læser med 😀

hårpleje macadamia-deep-repair-masque-250-ml-0
Bruger denne lækre hårkur til mit hår, fra Macadamia. Den kan du køre HER

Opfølgning d. 14.08.

Jeg har nu modtaget Olaplex, og har brug det een gang, igår. Mit hår trænger virkelig til at få taget spidser lige pt. Er begyndt at tabe en del hår her på det sidste, og tager nu en ordentlig bunke vitamin piller. Blev gjort opmærksom på at det er typisk efter en graviditet, og at kroppen virkelig har tæret på alle ens reserver. Så nu står den på kalk+ D vitamin, almindelig vitamin pille og fiskeolie. Har IKKE været god til at tage vitaminpiller ups. Nå men tilbage til håret her. Jeg putte Olaplex i mit tørre hår og lod det sidde i 30 min. Der står alt over 10 min, på flasken. Gik så i bad og vaskede det og sluttede af med min sædvanlige kur, Macadamia Natural Oil.

Må sige her idag, at jeg virkelig har lagt mærke til at mit hår er mere…. Ja fugtigt? Altså ikke fugtigt i den forstand, men kender I det når det bare er tørt, så mister det glansen. Er altid flittig til at putte hår kur i. Men hvis jeg ikke skylder den ordentlig ud, så ser mit hår også fugtigt ud, men det klasker så bare sammen og bliver lynhurtigt fedtet. Så er vældig godt tilfreds indtil videre, tror mit indtryk bliver endnu bedre, når der er gået nogle dage. Vasker kun mit hår hver 5. dag, og det vil jeg helst sådan her, fordi det slider mindre på håret.

 

 

Contouring Makeup – Form dit ansigt som stjernernes

Det er virkelig in for tiden med contouring. Mit første møde med contouring var en sen nat på Youtube, med selveste Kandee Johnson. Og har ladet mig inspirere af hende lige siden. Der findes et hav af videoer med rigtig mange dygtige piger, der guider os med råd og tips til at ligge den fedeste makeup, og præsentere forskellige produkter og deres erfaringer med dem.

Contouring med Kandee Johnson

Contouring Makeup
Forvandel dig selv til Angelina Jolie med den rigtige contouring makeup                  -Kandee Johnson til venstre.

Grunden til jeg fandt lige præcis Kandee Johnson så interessant, er nok hendes fuldstændige vanvittige teatralske kreativitet og opfindsomhed. Hun tager den lige en ekstra tand længere. Hun er vanvittigt dygtig til at lægge makeup. Hun kan forvandle sit ansigt til at ligne en tegneserie figur,  lægge en makeup så hun ligner en tro kopi af Angelina Jolie eller Daenerys Targaryen. Hun får det bedste frem i vores ansigter, og så er hun bare skide sød og god til at lære fra sig!

Jeg har fundet en rigtig god video med hende, hvor hun lægger en contouring. Samtidig med er hun virkelig god til at få os til at forstå hvad det går ud på. Vi har jo alle individuelle ansigter, med forskellige former. Hun giver en rigtig god forståelse og en ukompliceret vejledning til at lægge makeup i denne video, og tips som vi alle kan have gavn af.

Contouring – Her finder du produkterne til at lave den bedste contouring

 

Contouring Beautyblender
Den originale Beautyblender til ca 90,-kr på den engelske Amazon. Se mere HER

Først og fremmest er det godt at have nogle gode produkter til din contouring. Den populære og originale Beautyblender har jeg fundet væsentlig billigere på Amazon end noget andet sted.

I Danmark ligger prisen på 150kr. for en beautyblender. Hvis du ikke har lyst til at give så mange penge for en makeup svamp, så kan du HER købe bestseller makeup svampen, som er udviklet af makeupartist og skønheds bloggeren Sam Chapman, til det halve – 4,79£. Makeup svampen bruger du til at påføre foundation, pudder og highlighter med. Du bruger den også til blende makeuppen sammen med.

Contour Kit Anastasia Beverly Hills
Dette lækre bestseller contour Kit fra Anastasia Beverly Hills, kan fås hos den danske side House Of Stars til en favorabel pris på 429 kr. Se mere HER

Contour Kit fra Anastasia

Har fundet det lækreste contour kit til dig fra det populære bestseller mærke Anastasia Beverly Hills. Vær selvfølgelig opmærksom på at vælge den der passer til din hud tone. Denne palette jeg viser her til højre, er et kit i pudder form. Den fås i farverne Light to medium, Medium to tan og Deep tan. Det andet contour kit fra Anastasia er i creme form og fås i Fair, Light, Medium og Deep. Du får et kit der indeholder 6 forskellige nuancer. Highlighter og kontur farver som du kan forme og definere dine træk med i ansigtet. Det smarte ved Anastasia, er at du kan udskifte en enkelt farve, hvis du feks bruger mest en bestemt farve, så slipper du får at købe et helt nyt kit.

Contour Kit Creme Anastasia Beverly Hills
Dette lækre bestseller Creme Contour Kit fra Anastasia Beverly Hills, kan fås hos House of Stars til 429 kr. Se mere HER

Som før nævnt, kan du både benytte en contour palette i pudder form og en i cremet form. Min erfaring fortæller mig, at jeg som amatør, har lettest ved at arbejde med den i pudder form. Hvis du benytter den i pudderform, vil jeg anbefale dig at arbejde med pensler når du blender dine farver, og ikke en svamp. MEN her er ingen faste regler, og i sidste ende gælder det bare om at finde ud af hvad passer bedst til dig 🙂

 

Contouring Morphe brush set
Lækkert pensel sæt fra Morphe til contouring på Amazon til ca 225,-kr på den engelske Amazon, se mere HER

Pensler fra Morphe

Pensler er så det næste der kommer op her. Jeg har ikke så meget forstand på de pensler men har ladet mig rådgive af min veninde som er den vildeste makeup entusiast og som er vildt dygtig til at lave contour på sig selv og gør det dagligt! Hun sværger til penslerne fra Morphe til at lave contouring med. Og der er rigtig mange forskellige at vælge imellem. Morphe pensler er super lækre og af god kvalitet men til en absolut overkommelig pris. Så har fundet et sæt hvor man ligesom kan prøve sig frem, og finde ud af hvad man arbejder bedst med. Så kan man altid udvide sit sæt med enkelte pensler. Jeg var i starten meget fokuseret på, hvilken pensel jeg skulle benytte osv, men du finder lyn hurtig ud af hvad du egentlig selv syntes fungere.

Ekstra lækker shiny highlightning til din contouring

Highlighter, contouring
Lækker highlighter til absolut fornuftige penge på den engelske Amazon til knap 30,-kr. Se mere HER

En flot shiny highlighter kan være prikken over i’et i din makeup. Jeg har en lækker highlight, jeg lige topper af med i min makeup. Jeg ligger den på kindbenet der hvor jeg i forvejen har en highlight. Det giver lige det sidste finish. Der findes et hav af forskellige highlights, og jeg har kigget lidt efter en billig en og en i den dyre ende.

Contouring Anastasia Beverly Hills highlighter
Lækker highlighter til din contouring, fra Anastasia, du får her fire forskellige farver highlights for ca 250 kr hos den tyske Amazon, se mere HER 

I den billige ende fandt jeg en highlighter fra “Get Gorgeous” som er bestseller på Amazon og har fået et hav af gode anmeldelser. Her er ihvertfald noget at eksperimentere med. En flot farve med en rig pigmentering og som giver et skinnende flot resultat.

I den dyre ende fandt jeg en fin palette fra Anastasia Beverly Hills, med fire forskellige farver som highlighters, så her kan man godt sige man får meget med – der er lidt til ethvert look, sommer eller vinter hud, mørk eller blond. Så selvom den er i den dyre ende, så giver den gode muligheder. Har fundet den til en favorabel pris hos den tyske Amazon. Andre steder har jeg set den til 400-500,-kr. Så bestemt et fund på Amazon.

De lækre ting jeg har fundet frem til dig her, er fundet forskellige steder. Det har jeg gjort for at finde den bedste pris til dig på markedet. Alle produkterne kan du erhverve dig på den danske hjemmeside House Of Stars, hvis du ønsker at købe det hele samlet.

Få flotte, fyldige læber med contouring

Med contouring får du mange muligheder for at forme og ændre. Det bliver brugt til at definere øjne, kindben, hage, næse og læber. Fandt en youtube video frem med Kandee Johnson, hvor hun viser hvad du kan gøre med læberne. Med brug af flere toner lipliner og forskellige læbestifter, skaber hun en 3D dimension af læberne.

Tak fordi du læser med :*

 

Beach waves / dreadlocks look med GHD glatte jern

Beach Waves er bare det lækreste i langt hår, det er sexet, flot, tilfældigt og naturligt. Jeg anskaffede mig for et år siden et lækkert glatte jern fra GHD (Køb det her hos Nicehair til 849,-), og min frisør vidste mig hvordan man lavede de her lækre naturlige beach waves med det. Men det syntes jeg godt nok jeg har været en spade til :/ Er heller ikke så meget til helt glat hår, så nu har det da ligget og samlet støv længe nok, og så blev jeg lidt stædig. Så jeg googlede ivrigt beach waves, for at se om jeg kunne finde en løsning der passede mig.

Min inspiration til Beach waves/ Dreadlocks

Dreadlocks med GHD glattejern
Angelina Jolie i filmen “Gone in 60 seconds” med super lækkert dreadlock look

Jeg har en ganske pænt og relativ kraftig manke, kommune farve pyntet med lyse striber. Og så har jeg en del naturlige krøller, som ikke helt kommer til deres ret fordi mit hår er langt og trækker dem ud. Før hen i tiden har jeg tit snoet mit nyvaskede hår, og ladet det side til det var tørt. Og det tog laaaang tid! Men resultatet var eminent lækkert, sådan lidt dreadlocks agtigt look, specielt rigtig fedt i blond hår med en mørkere udgroning.

Ideen til denne frisure kom fra selveste Angelina Jolie, da hun medvirkede i filmen “Gone in 60 seconds” Dengang havde hun pivfrækt blondt hår, som var snoet. Jeg har siden da efterlignet  dette look utallige gange, både på den ene og den anden måde, og fået et hav af komplimenter for mit hår. Det er råt, edgy og naturligt på samme tid. Men jeg lavede det ikke til hverdag, da det tog vanvittig lang tid at få det hen. INDTIL jag fandt ud af jeg bare kunne gøre det med mit glattejern! Ved ikke hvor f….. jeg ikke har tænkt på det før nu. Det tager mig maks 10 min., alt efter hvordan jeg vil have det.

Varmebeskyttelse til GHD glattejern, beach waves
Varmebeskyttelse fra GHD, til håret, ved brug af glattejern til at lave beachwaves.

Naturlig Beach Waves / Dreadlocks look med glattejern

For det første så vasker jeg kun mit hår hver 5. til 7. dag. Når jeg syntes det begynder at se fedtet ud, får det en omgang med en god tør shampoo. Grunden til jeg vasker det så sjældent, var at jeg for et år siden læste en artikel om hvor godt det skulle være for både hovedbund og håret. Og så gik der lidt sport i det. Jeg vaskede førhen hår hver 2-3 dag, og følte det som en pligt, det var uhumsk ikke at gøre det.

Efter et halvt år gik det op for mig, at ikke alene var det jo super behageligt, ikke at skulle vaske hår 3 gange i ugen. MEN mit hår var smukkere end nogensinde. Det var tykt, og mine spidser var super flotte, selvom det ikke var blevet klippet i 6 mdr. Så drop de sindsyg mange hårvaske, som bare slider ens hår pragt op, jeg er ihvertfald glad for at jeg gjorde.

Nu gør jeg så det, at jeg for tiden snor mit ny vaskede, men lufttørrede hår. Allerbedst er det jo bare at vaske det om aftenen, og så gå i seng. Så er det helt tørt dagen efter, og klar til at blive sat. Før jeg bruger glattejern i mit hår, så får det en omgang med varmebeskyttelse. Jeg bruger en meget lækker og velduftende varmebeskyttelse fra GHD. Den kan du lige nu få med 50% rabat på her hos Nicehair.

Sådan laver jeg mine Beach waves/ Dreadlocks

Jeg starter med at dele mit hår op i to eller tre dele/lag. Samler en tot ovenpå hovedet, og starter med det nederste hår først. Derefter tager jeg så næste lag hår. Alt efter om jeg ønsker bløde beach waves, eller mere et dreadlocks agtigt look, begynder jeg at sno en tot hår. Ved et beach waves lock, tager jeg en tykkere del hår, sprøjter med varmebeskyttelse, og snor den. Holder denne fast i

Beach waves med ghd classic iv styler
Det super populære glattejern fra GHD til 849,-

enden, og glatter simpelthen henover den lange “pølse” af hår. Ved et ønske om et dreadlocks agtigt look, laver jeg totterne mindre. “Pølserne” lader jeg hænge, til de er kølet af. Når jeg er kommet igennem hele mit hår og har flotte “pølser” hængende ned, og tålmodigt har ventet på håret er kølet ned, så starter jeg med at skille “pølserne” af. Ved et ønske om dreadlocks looket, skiller jeg hår pølserne forsigtigt ad og de enkelt totter drejer jeg lige en gang, da jeg jo ønsker at bibeholde snoningen. Ellers reder jeg mit hår igennem med fingrene, snor de dele jeg syntes skal snos. Og så får det lige en gang lak eller tør shampoo i bunden, så det får den ønskede fylde ovenpå hovedet. Men det er man jo fuldstændig selv herre over, hvordan man ønsker det.

Hvad gør du selv med dit hår? Hvis du har andre gode ideer og inputs til dette indlæg, så er du mere en velkommen til at skrive det til mig i en kommentar 🙂 Jeg har sørget for lidt ekstra underholdning og lavet min egen video 😀 Så nyd synet af min første Youtube tutorial 😀

-Tak fordi du læser med :*

Tandblegning med trækul? Sådan virker det!

Den er god den her – Tandblegning. Her har du muligheden for en naturlig tandblegning. Rigtig mange mennesker ønsker hvide flotte tænder. Men pga vores levemåde med tobak, kaffe, rødvin, sort the osv bliver tænderne med tiden gule og knap så pæne. Men venner det er der altså råd for nu! Det er såmænd ikke noget nyt, det har været brugt i mange år. Aktivt Trækul!

– Så en dyr tandblegning hos tandlægen er måske slet ikke nødvendig. Det er ikke engang fordi jeg selv kan klage over mit smil, er så heldig at have hvide pletter på mine tænder. Så har egentlig aldrig overvejet at få en tandblegning hos tandlægen. Men faldt simpelthen over dette produkt på Amazon ved et tilfælde, og dette produkt gjorde mig nu alligevel nysgerrig, så har lavet lidt research på det.

Tandblegning med aktivt trækul – Sådan skal du gøre

Tandblegning med trækul
Tandblegning med trækul i pulverform

Activated charcoal (aktivt trækul) er et 100% naturligt produkt, og meget nemt at bruge. Trækul absorbere farve, toksiner og bakterier. Trækul kan lave en hulens masse griseri så vær forsigtig, så det ikke for lov til at drysse rundt. Det jeg selv gør, nu hvor jeg har brugt produktet et par uger, ( Det skal lige siges, at jeg valgte den i kapsel form.) er at jeg tager en kapsel i munden, og tygger på den så den går i stykker. Munden er nu fyldt af sort kul, så spytter jeg kapslen ud i noget toilet papir. Med en fugtet tandbørste børster jeg mine tænder i små cirkler 2-5 min. NU skal du ikke bliver forskrækket, eftersom du ligner en der har spist for meget lakridssauce. Hele din mund er sort!

Pas på, det sviner temmelig meget 😀

Når du er færdig, så vær forsigtig når du spytter ud, så hele dit badeværelse ikke er sort. Jeg spytter forsigtigt ud i vasken, og skyller munden et par gange. Din tunge er total sort bagefter, men det skal du ikke være nervøs for. Det er absolut ikke giftigt at få ned i maven, tværtimod. Aktivt trækul bliver slugt i kapselform for at afgifte kroppen, og så tænker jeg at den jo også må være effektiv mod diverse belægninger og giftstoffer på tungen.

Tandblegning med trækul
Tandblegning med trækul i kapselform

Trækullet smager ikke af noget og du kan bruge det hver dag, to gange om dagen, over en periode på enten dage eller uger – alt efter hvor dine tænder ser ud. Det kan man så gøre hver 2-3. måned. Aktivt trækul indeholder ingen hårde kemikalier som tandpasta normalt gør. Ved brug af trækullet føler du straks en renere mund, mens en tandblegning sker over lidt længere tid – En anmelder skriver ca 2 uger, men tror det kommer meget an på din egen tand situation. Så når du først beslutter dig for at gå i gang så væbn dig med tålmodighed og bliv ved. Se meget gerne videoen her inden du kaster dig ud i det.

Aktivt trækul til tandblegning, køb det her

Jeg har fundet to produkter på amazon, det ene produkt kommer i pulver form (her), det andet kommer i små kapsler (her), så er der lidt for en hver smag og til ALLES pengepung som ønsker flotte rene tænder, god mundhygiejne og en tandblegning på den naturlige måde 🙂

-Trækul bliver faktisk også benyttet på hospitaler til forgiftning, feks ved slangebid, så det har mange egenskaber 🙂 Udover det, så fortalte jeg min kæreste om denne ide her. Han er født og opvokset i Tanzania, og han udbrød med det samme – HVA? Det er derfor jeg har set rigtig mange børste tænder i noget sort noget, i Tanzania?!! Så ja, denne ide er bestemt ikke ny.

Bemærk, artiklen indeholder affiliate links.

 

Ansigtsmaske – Måske endda verdens bedste

Aztec Secret Indian Healing Facial Clay, måske verdens bedste ansigtsmaske – af ler! Den skal ihvertfald prøves.

En ansigtsmaske uden hverken parfume eller andre tilsætningstoffer – bestående af calcium ler og grøn ler fra Nevada, USA. Denne ansigtsmaske kan feks bruges til ansigtet, acne, body wrap og endda insekt bid.

Du blander den selv op med æble eddike og vand, til den ønskede konsistens opnås. Derefter påfører du den i ansigtet eller en problem zone hvor du ønsker den. Den påsmøres med en pensel. Jeg har personligt bare brugt den med vand. Er der nogen af jer derude, som har prøvet den med en blanding af æbleeddike? Så er i mere end velkomne til at smide en kommentar 🙂

Ansigtsmaske med mange muligheder

Ansigtsmaske
Ansigtsmaske- Måske verdens bedste

Denne ansigtsmaske går virkelig dybt i porerne, og renser huden godt igennem. Ansigtmasken er anbefalet til normal og fedtet hud, og skulle have en enorm god effekt på akne. Hvis du har akne, så tilfør blandingen 1-2 dråber tea trea oil, som kan købes i Helsam. Hvis du har en sensitiv, tør eller normal hud, så tilføj evt. glycerin og rose vand. Ved almindelig hud, skal ansigtsmasken have lov til at sidde i 15-20 min. Ofte opleves der at man kan mærke den rigtig arbejder med huden. Ansigtsmasken vaskes derefter af med rigeligt vand.

Huden kan godt rødme efter behandlingen, men det plejer at fortage sig efter 30 min, så det er ikke noget du skal bliver forskrækket over. Derfor er det en god ide at påføre den før sengetid, og så give huden ro natten over. Efter behandlingen, smør huden godt ind i en fugtighedscreme, evt også aloe vera. Huden føles dejlig blød og ren efter sådan en behandling.

Ansigtsmaske
Tilbehør til ansigtsmaske

Det gode ved denne ansigtsmaske, er at den IKKE er testet på dyr og indeholder ingen parfume eller tilsætningstoffer. Jeg har fundet den til en god pris på Amazon – Læs mere her. Et helt igennem naturligt produkt, til en overskuelig pris på knap 11,- pund svarende til 100,-kr. Udover det, er der en masse positive anmeldelser af produktet – Og det har bestemt en stor værdi for mig personligt. Så husk altid selv at give din vurdering af produktet når du handler, det kunne være til stor hjælp for andre 🙂

Se videoen nedenunder, hvordan masken påføres.

Ps. Siden indeholder affiliate links.

Bio-Oil mod strækmærker, tør hud og meget andet!

“Bio‑Oil er en specialiseret hudplejeolie, der hjælper med at forbedre udseendet af ar, strækmærker og ujævne hudnuancer. Den er også effektivt til aldrende og dehydreret hud. Bio‑Oil har vundet 284 hudplejepriser, og er blevet det mest sælgende ar- og strækmærkeprodukt, i 20 lande siden den globale lancering i 2002.”  Læs mere her

Bio-Oil mod strækmærker?!

I sin tid var det min mor som startede med at bruge Bio-Oil, og anbefalede produktet til mig. Hun brugte det til hårspidserne, ansigtet, hænder, rynker, tør og træt hud osv. Da jeg bruger temmelig meget tid i stalden, er mit ansigt og hænderne er meget udsatte for kulde, vind og vejr. Så jeg begyndte dengang jeg også at bruge olien. Min første følelse og erfaring med Bio-Oil var, at den lagde en beskyttende, nærmest varmende hinde på mit ansigt og hænder. Bruger det året rundt som supplement til min alm dag/nat creme i ansigtet, benene, armene. Brugte selvfølgelig Bio-Oil mod strækmærker til min mave og bryster under min graviditet. Det er netop mod strækmærker, Bio-Oil skulle være kendt for at være temmelig effektivt.

Ved godt strækmærker er gen betinget, og jeg er sluppet uden. Men Bio-Oil blev brugt HVER dag i rigelige mængder: Det er generelt bare er rigtig rart at påfører og lindrer den udstrakte hud. Så hvordan min hud ville have set ud uden brug af Bio-Oil finder jeg aldrig ud af. I de anmeldelser jeg har læst om Bio Oil mod strækmærker, har folk der har benyttet Bio-Oil virkelig været meget positive!

Bio-Oil mod strækmærker

 

Læste nogle af anmeldelserne på Amazon, og ifølge andre skulle effekten af Bio-Oil mod strækmærker være temmelig effektiv. De beskriver også, at de bruger olien efter et varmt bad, hvor huden tager bedre imod olien. Det gør jeg også selv.

Desuden har Bio-Oil en genial effekt på ar, og gør dem pænere. Jeg endte med et akut kejser snit, og mit ar får nu en daglig omgang med olien efter badet.

Hvor kan man købe Bio-Oil?

Bio-Oil kan være lidt af en udskrivning, hvis man ikke lige ved hvor man skal købe den henne. Købte den førhen i Bilka, hvor normal prisen dengang for 50 ml var ca 119,-kr. Så fandt jeg den indimellem på tilbud til 98,-kr. Men har nu fundet den andre steder til MEGET billigere penge. Bla. på Amazon.co.uk, kan du finde den til knap 13£ som svarer til ca 120-125,-kr, for hele 200 ml. Her kan man også læse flere tusind anmeldelser af produktet, hvor folk deler deres erfaringer, og hvad de har brugt olien til. Det er altid rart med nogle personlige erfaringer. Jeg er også selv blevet mere OBS på at huske at afgive en vurdering af produktet, især når jeg ved det kan gøre en forskel for andre.

Øjenvippe serum – Lange naturlige øjenvipper

Lange naturlige øjenvipper med Aphro Celina Eyelash Serum

Inden jeg blev gravid og fødte min søn, brugte jeg en øjenvippeserum som hedder Aphro Celina eye lash serum. Man hører tit om de mirakel produkter, og afprøver dem uden det vildeste resultat. Men den her virker altså! Man skal have lidt tålmodighed med en øjenvippe serum, det tager sin tid. Men når det så er sagt, så blev mine øjenvipper længere og længere, mørkere og kraftigere!

Min egen historie omkring øjenvippe serum

Øjenvippe serumen skal påføres som en eyeliner en gang dagligt de første 4-6 uger. Så det gjorde jeg hver aften. Efter de første 4-6 uger påførte jeg den 3-4 gange i ugen alt efter behov. Dengang gav jeg 350,-kr for den over Amazon, men kan se nu at den er billigere. 3 ml plus en lille gave for 25,50£ der svarer ca til 250,-Kr det er da en pris der er overskueligt, især hvis man ikke kender produktet i forvejen og gerne vil prøve en øjenvippeserum.

øjenvippe serum /eyelash serum

Jeg har skam også forsøgt mig med øjenvippe extensions, men kom ikke rigtig overens med dem. Efter 2 forsøg følte jeg mine egne øjenvipper var ekstrem slidte, og var blevet meget korte. Så det holdte jeg hurtigt op med, selvom det var den fedeste følelse når de var nylavede.

Der er ikke noget smukkere end lange naturlige fyldige øjenvipper, men det kan altså også opnås med en god øjenvippe serum. Så ser det endda mere naturligt ud, da det jo er ens egne vipper der får ekstra fylde og længde.Mine blev så lange at jeg kunne mærke dem når jeg blinkede. Brugte heller ikke voldsomt meget mascara da de i sig selv var mere fremtrædende. Man skal bare besidde en smule tålmodighed og huske at påføre det hver aften – feks have det stående ved siden af tandbørsten. Så skal der nok ske ting og sager, når man hopper i seng og får sin skønheds søvn 😀

Se evt mere info på denne youtube video. Den er på tysk men forskellen på vipperne ses tydeligt. Hvis du har spørgsmål, vedr. sproget eller andet, så smid en kommentar til mig 🙂 Har du selv nogen erfaring med forskellige øjenvippe serum, så hører jeg også gerne fra dig 🙂