Efter min fødselsdag igår, har jeg tænkt meget over det med gaver i livet. Og følte mig inspireret til det, jeg skriver nu.

Ved ikke hvorfor, men jeg bliver som et lille barn når jeg har fødselsdag. Specielt dagen før dagen, er fuld af spænding, glæde og forventninger. Og ikke mindst, som min kære veninde skrev til mig, din første fødselsdag som mor. Og ja, det er sgu da helt specielt. Den lille dreng har vendt op og ned på mit/vores liv, på den helt fantastiske måde. Og jeg følte mig ekstra priviligeret igår. Han er absolut i besidelse af den stærkeste tiltrækningskraft, og blev centrum for alles opmærksomhed. Og kan mærke han ELSKER det! Han charmerer sig, gang på gang, ind hos alle mennesker på sin vej. Og min mening er helt klart, at et smil kommer du rigtig rigtig langt med i dit liv. Så syntes han starter sin livsbane rigtig godt.

Der er altid lidt forventninger til ens fødselsdag, om man vil det eller ej. Har alle nu husket mig. Man bader den dag, i alles opmærksomhed og folks skønne hilsner på facebook, betyder mere end det lige umiddelbart ser ud til. Og hvem skriver allerførst? Er der nogen der rammer kl.00.00 (Ja det gjorde min søster selvfølgelig! Fødselsdags sang på talebesked var det første jeg stod op til. Og blev bare så glad indeni.

Gaver

Det er altid rart at få gaver. – Spændingen og forventningerne til hvad familien har fundet på, er stor. Og egentlig ikke fordi jeg syntes det skal være dyrt eller fancy. MEN kender selv følelsen af, at have fundet den helt rigtige gave til en person. Som man bare ved, kommer til at sprede så meget glæde. Det er en gave i sig selv, at give den rette gave videre, til et andet menneske man har kær. Det er en gave at have mennesker og dyr i sit liv som man elsker. Det er en gave at få lov til at elske. Så når man rammer lige præcis den dag, fødselsdagen, som i mit tilfælde betyder så meget. Om det er mig selv, eller en man har kær. så kan man modtage sin gave. Enten ved at give den eller modtage den.

Gaver behøver faktisk i min verden, ikke være købt i en butik. En af min højde punkter, har de sidste par år, faktisk været den kage som min svigerinde har lavet til mig. Igår var et af højdepunkterne det fotoalbum, som min søster havde kreeret. Så sidder man der og pakker noget op, og vupti så sidder du med hånden fuld af minder fra det forgangne år! Og det er faktisk det, der går rigtig dybt i hjertet og sjælen. At jeg så også fik penge, fordi jeg sparer sammen til en speciel taske, det varmer bestemt også!

Men set i bakspejlet, så er jeg aldrig i tvivl dagen efter min fødselsdag. Jeg føler mig elsket, og jeg modtager alle de små gaver her i livet, som styrker min tro og livsgnist. Så lad os fejre vores fødselsdag. den dag vi kom til verden og fik muligheden for at give og modtage gaver.

gaverTAK alle sammen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *