Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/karinakoch.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/karinakoch.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 87
Karina Koch - Page 4 of 6 - Karina´s skattekiste

Makeup tips enhver kvinde skal kende – Part Two

make up tipsVelkommen her tilbage, til anden og sidste del af min halvlange artikel omkring make up tips. Er der noget du indtil videre har kunnet bruge? Det håber jeg 🙂 Vi springer hårdt ud i det igen.

Glød

11. En sund glød er altid moderne, lige meget hvilken sæson. MEN du må nøjes med strategisk at stryge din solskinspudder fra tindingerne og ned under kindbenene i et “C” Hold den væk fra midten af dit ansigt. For meget solskinspudder i centeret af ansigtet, får dig til at se ældre ud.

12. Vi kan alle se lidt trætte ud ind imellem. Derfor, er dette make up tips, at bruge en hvid eller lys beige blyant på den våde kant ved øjet, temmelig effektivt. Både for neden og for oven. Du kan også gå lidt længere, og lægge den i øjenkrogen og yderst ved øjet, mellem de øverste og nederste vipper. Dette trick med den lyse blyant, lyser op og åbner dit øje, og øjet får form som en mandel. Mange dansere benytter sig at dette trick, da de når langt ud i rummet med deres udstråling. Til sidst, prøv og anvend en lys øjenskygge med glimmer under de nederste vipper, for at få øjet til at glimte. Undgå mascara på de nederste  vipper. Mascaraen her, kan kaste skygge og få øjet til at se træt ud.

make up tips Øjenvippe bukker
Lækker øjenvippe bukker fra Shu Uemura. Fås HER på Amazon til 15£

13. En øjenvippe bukker er din bedste ven. Den er med til at fremhæve din øjne og åbne dem. Vælg en som bukker dine vipper opad i en flot bue. Husk altid at bøj vipperne, inden du lægger mascaraen. Start inde fra og bøj forsigtigt, så du hverken niver dig i huden eller knækker dine vipper. Gør det igen på midten af vipperne og sidste gange 1-2 mm før vipperne stopper. Gentag indtil buen holder og du er tilfreds. Derefter påfører du din mascara, og Voila – lækre store smukke øjne!

Match kinder og læber

14. En farve kombination mellem læber og kinder, gør at dit look fremkommer mere naturligt, lige meget hvilke farver du vælger. Tag feks læbeblyanten som matcher dine læber, og mal den på din håndryg som en farve palette. Dup dine finger i farven og blend det ind i dine kinder. Aldrig har været så nemt at matche kinder og læber.

15. Alle piger elsker glimmer, men når du kommer til en bestemt alder, er det svært at finde en måde at bære det flot og sofistikeret på. Hold glimmeret på midten af øjenlåget, og brug en mat øjenskygge på resten af øjenlåget. Så det tager det ikke over, og er nok til det giver en flot effekt når øjnene blinker. Drop glimmer under øjenbrynet og i øjenkrogen. Der bliver det hurtigt for meget og intenst.

16. Døjer du med poser under øjnene, så skal du huske tilbage til billedkunst timerne. Der lærte man at det lyse fremhæver og trækker frem, og det mørke gør mindre, dybere og trækker tilbage. Derfor vil en mørkere concealer skjule poser under øjnene, og få poserne til at udligne sig med huden rundt om. Med en meget lys concealer, vil poserne blive fremhævet.

make up tipsEns og jævn foundation

17. Et godt makeup tips ved påføring af foundation, der giver en jævn, ens og flot hud. Prøv at påfør den med fingrene, som hvis det var en dagcreme. På denne måde får du arbejdet din foundation rigtig godt ind i huden. Varmen fra dine hænder, varmer selve produktet op, og det gør det nemmere at “blende” din makeup, og du får et jævnt og mere naturligt resultat med din foundation. Når det kommer til stykket, så arbejd med det du syntes bedst om, men husk, hvis din foundation er vandbaseret, så lad være med at bruge en svamp. Svampen suger produktet op, og spreder ikke din foundation godt nok.

18. For at opnå en tre dimensionel effekt på dine læber, uden at skulle bruge en klæbrig gloss, så prøv dette vaskeægte “Red Carpet” trick. Brug en let fugtig vatpind, og dup noget glimmer skygge i farverne hvid, gul eller guld, på midten af læberne, “indad” hvor de slutter sammen, for at give det et vådt og skinnende look. – Uden brug af lip gloss. Det er sgu da smart! Er så absolut bare fan af Cara Delevingne! Hun bærer virkelig de røde læber flot!

#Selfish

19. Vi har hørt om det make up tips, med at blende sin foundation sammen med dag cremen før, for at opnå en lettere dækning. Her kan du også tilføre et par dråber argan olie i din foundation, og blende dem sammen. Olien hjælper med at mindske lys reflektioner i huden. Det er specielt velegnet til fotoshoots. Så til alle #selfish pigerne, det skal prøves!

20. Få det lækre look med hvidere tænder, uden at få dem bleget! Brug en rød “lip stain”. MEN ikke på læberne! Her kommer tricket, den skal på tandkødet. Det få lynhurtigt tænderne til at se hvider ud! Smart. Hvis du har mere tålmodighed og ønsker dig hvidere tænder, så læs min artikel om “Tandblegning med trækul

Ja det var lidt af en omgang – jeg håber du kunne bruge nogle af rådene! Hvis du syntes godt om denne artikel, så del den gerne med dine venner 🙂

Ps. Hvis du ligger inde med et godt skønhedstips, er du mere end velkommen til at skrive det i kommentarfeltet 😀


Makeup tips enhver kvinde skal kende – Part One

Her kommer den første artikel af to, som rummer en god håndfuld makeup tips til dig. Måske er der lige præcis et her, der løser dit problem. Jeg syntes det er sjovt at læse diverse tips igennem, der er altid et eller andet man kan bruge og noget til videre inspiration. Og uddannelsen og vejen til den perfekte makeup er altid sjov for mig.

– God fornøjelse!

makeup tipsMakeup tips

1. Er du træt af, at din foundation sidder i kager og ser unaturlig ud? Så prøv at viske kinderne rene med en serviet bagefter, næste gang du lægger foundation. Det gør det nemmere at lægge din rouge og blush, uden at det ser unaturligt ud. Det bringer liv tilbage i dine kinder, og giver en naturlig hud og glød.

2. Hvis du har lange og naturlig flotte øjenvipper, så behøver du ikke ret meget andet end en god mascara, for at fremhæve dine øjne. Det er dog vigtigt at du skifter din mascara ud ofte, ja endda hver måned har jeg læst mig til. En frisk mascara er nemlig lettere at lægge på vipperne og klumper ikke. Start med at lægge mascaraen på nederst ved roden af dine øjenvipper. Vrik den lidt frem og tilbage, så den kommer godt ned mellem vipperne ved roden. Med fine strøg trækker du mascara børsten op og udad. Tricket er, at jo tættere du får lagt mascaraen i bunden, jo fyldigere og flottere bliver dine vipper, istedet for det modsatte med klumpede og tykke ender.

Dine egne øjenvippe – Bare længere

Har du ikke særlig lange øjenvipper, eller vil du bare gerne have dem længere, så læs denne artikel HER omkring en super serum der giver dig lange, kraftigere og mørkere øjenvipper. Den bruger jeg selv, da jeg syntes lange øjenvipper er super flot og feminint.

3. At mestre et multi produkt, vil ikke kun give dig et flot look, men men vil også hjælpe dig med at spare tid og penge i din makeup rutine. Alle kvinder bør have en blød og lys pink/fuchsia kinderødt, som både kan påføres på mund og kinder. Ligemeget om du er mørk eller lys, så passer en flot pink til alle, og giver liv til dit ansigt. Mix det eventuel med din dagcreme og kom det på dine kinder.

corrcetor mørke rande
Corrector til mørke rande under øjnene. Køb den HER

4. Mørke rande under øjnene, det kender vi alle, og vi kan ikke andet end at se super trætte ud! For at undgå det, så start med at smøre dig under øjnene med en hurtig absorberende fugtgivende øjen creme. Anvend først en corrector, som er en pink eller fersken farvet concealer, alt efter hvilken farve du køber. Den bruger du til at neutralisere de blå og sorte toner, i de mørke rande under dine øjne. Den kan du købe her hos Amazon til under 30,-kr. Derefter anvender du en concealer der er en eller to toner lyser end din fondation. Til sidst bruger du en lys pudder til at fiksere din makeup så den holder længere.

Den røde

5. Der er ikke noget mere forførende og feminint, som en dristig rød kyssemund. Noget enhver kvinde bør eje, er den røde læbestift. Start med en skarp lipliner, i den samme farve som din læbestift. Når du lægger den på, så smil lidt. Det strammer læberne og gør det dermed nemmer at ligge lipliner på. Ram læberne ind og påfør så læbestiften. Evt med en pensel, for at gøre det så flot og præcist som muligt. Tips : HVIS du laver en fejltagelse og “maler” ved siden af, så påfør en smule concealer på en pensel, og visk det væk.

Makeup tips eyeliner6. Flydende eyeliner er en af de mere drilske makeup produkter at arbejde med. Men dette trick gør det lettere at lægge den på. Den nemmeste måde at gøre det på, er først at bruge en taupe farvet eyeliner (grå brun). Med den tegner du en “sketch” På denne måde, er du sikker på at stregen er akkurat og lige. Så kan du fint tegne oveni med den sorte flydende eyeliner, og få et super flot resultat. Læs også min artikel om den perfekte påføring af eyeliner HER.

Contouring til  dine kindben

7. Det er ikke nødvendigt at være født med høje kindben, når bare man kender til dette contouring trick. Med en pensel stryger du en highlighter, fra dit kindben og op til lige under din tinding. Så suger du kinderne ind, og finder hulningen under dit kindben. Følg hulningen, og læg her din contouring farve der passer til din hudtone. Hos en lys pige som mig, er det bedst at bruge en kold farve. Hvis man har en lys teint, så kommer det hurtigt til at se unaturligt ud, med en varm farve. Derefter, smil og anvend en fersken farvet rouge, som du påfører med en cirkelformet bevægelse. Start i midten af dit “æble” og lav cirklen større. Sådan! Så skulle de kindben være på plads! Er du nysgerrig efter at lære mere om contouring, så læs med HER.

makeup tips smoky eye8. For at få de helt perfekte smoky eyes, start med at ram dit øje ind med en eyeliner. Sørg for at lægge den tæt mellem vipperne, både for oven og for neden. Det gør øjenene intense, og øjenvipperne flotte og fyldige. Brug fingerspidsen til at tvære eye lineren ud, det giver et lidt blødere look, end det hårde look stregen efterlader. Derefter påfører øjenskyggen på øjen låget, op langs folden på øjet og blend udad og opad mod tindingen, MEN ikke op til tindingen. Det gælder om at, fange retningen. Det løfter øjet flot og giver et virkelig intenst look.

Brynene

9. Et smukt og velholdt bryn danner rammen om et lækkert makeup look. Børst dine bryn med en ren mascara børste. Brug en bryn pensel og form brynet ved at bruge den tynde side. Derefter benyt penslens flade side, og fyld brynet ud med små korte stryg som ligner hår. Slut af med en highlighter lige under brynet. Det liver op, og løfter brynet, Vær opmærksom på den farve du benytter til dine bryn, hold dig fra brune/røde toner, med mindre det virkelig matcher din hårfarve. Jeg feks, skal bruge en kold grå agtig farve.

10. Et makeup tips for at holde en flot glød, ved den helt gennemførte og perfekt dækkende foundation, er det en god ide at lægge highlighter før foundation. Ved en fuldt dækkende foundation, kommer det til at se en smule mat og kedeligt ud. Med highlighteren under, bliver gløden bibeholdt i din makeup, og du beholder det strålende og levende look.

Det var første artikel ud af to. Læs med imorgen, der kommer de næste ti gode makeup tips 😉

– Tak fordi du læser med


Fødselsdag, et nyt år og livets gaver

Efter min fødselsdag igår, har jeg tænkt meget over det med gaver i livet. Og følte mig inspireret til det, jeg skriver nu.

Ved ikke hvorfor, men jeg bliver som et lille barn når jeg har fødselsdag. Specielt dagen før dagen, er fuld af spænding, glæde og forventninger. Og ikke mindst, som min kære veninde skrev til mig, din første fødselsdag som mor. Og ja, det er sgu da helt specielt. Den lille dreng har vendt op og ned på mit/vores liv, på den helt fantastiske måde. Og jeg følte mig ekstra priviligeret igår. Han er absolut i besidelse af den stærkeste tiltrækningskraft, og blev centrum for alles opmærksomhed. Og kan mærke han ELSKER det! Han charmerer sig, gang på gang, ind hos alle mennesker på sin vej. Og min mening er helt klart, at et smil kommer du rigtig rigtig langt med i dit liv. Så syntes han starter sin livsbane rigtig godt.

Der er altid lidt forventninger til ens fødselsdag, om man vil det eller ej. Har alle nu husket mig. Man bader den dag, i alles opmærksomhed og folks skønne hilsner på facebook, betyder mere end det lige umiddelbart ser ud til. Og hvem skriver allerførst? Er der nogen der rammer kl.00.00 (Ja det gjorde min søster selvfølgelig! Fødselsdags sang på talebesked var det første jeg stod op til. Og blev bare så glad indeni.

Gaver

Det er altid rart at få gaver. – Spændingen og forventningerne til hvad familien har fundet på, er stor. Og egentlig ikke fordi jeg syntes det skal være dyrt eller fancy. MEN kender selv følelsen af, at have fundet den helt rigtige gave til en person. Som man bare ved, kommer til at sprede så meget glæde. Det er en gave i sig selv, at give den rette gave videre, til et andet menneske man har kær. Det er en gave at have mennesker og dyr i sit liv som man elsker. Det er en gave at få lov til at elske. Så når man rammer lige præcis den dag, fødselsdagen, som i mit tilfælde betyder så meget. Om det er mig selv, eller en man har kær. så kan man modtage sin gave. Enten ved at give den eller modtage den.

Gaver behøver faktisk i min verden, ikke være købt i en butik. En af min højde punkter, har de sidste par år, faktisk været den kage som min svigerinde har lavet til mig. Igår var et af højdepunkterne det fotoalbum, som min søster havde kreeret. Så sidder man der og pakker noget op, og vupti så sidder du med hånden fuld af minder fra det forgangne år! Og det er faktisk det, der går rigtig dybt i hjertet og sjælen. At jeg så også fik penge, fordi jeg sparer sammen til en speciel taske, det varmer bestemt også!

Men set i bakspejlet, så er jeg aldrig i tvivl dagen efter min fødselsdag. Jeg føler mig elsket, og jeg modtager alle de små gaver her i livet, som styrker min tro og livsgnist. Så lad os fejre vores fødselsdag. den dag vi kom til verden og fik muligheden for at give og modtage gaver.

gaverTAK alle sammen

Make-up tips til gråt hår – Ung eller gammel

gråt hårGråt hår er IN! Og ikke kun den naturlige udgave af grå hårfarve de fleste oplever med alderen. Unge piger får deres hår farvet gråt i mange forskellige nuancer. Det er vidst en længere og mere kompliceret omgang, som du helt sikkert skal planlægge med en professionel frisør, og ikke stå med derhjemme selv. MEN gråt hår er FEDT! Og ville ønske jeg både havde den helt rigtige lækre teint til det, så havde jeg helt bestemt selv haft det. Jeg har her samlet et par make-up tricks til jer med det lækre grå hår, måske er der inspiration at hente 😉

Gråt hår – Fokus på brynene

Contouring Anastasia Beverly Hills highlighter
Lækker highlighter fra Anastasia, med fire forskellige highlights for 45€ hos Amazon, svarende til ca 340kr. Se mere HER

Brynene rammer et hvert ansigt ind, og det er specielt vigtigt ved gråt hår. Det er ikke nødvendigt med “hårdt” optegnede bryn. Men definer dem med enten lidt pudder til brynene eller en øjenbryns blyant. Det gør dem skarpe, og giver dig et friskt og velplejet look.

Fokus på kindbenene

En god kontrast til det grå hår, er på godt gammelt dansk – Kinderødt. Smil alt hvad du kan til spejlet, så er det tydeligt at se æblet på kinderne, hvor du skal lægge den. Det vil lyse dit ansigt flot op.

Ram dine øjne ind

gråt hårTil dit grå hår, er noget af det vigtigste du kan gøre med make-up, at fremhæve alle dine træk og ramme dem ind. Øjnene er her en vigtig ting. Og eyeliner skal der til. Især en varm brun eller navy mørkeblå. Pas på med sort eyeliner, alt efter hvordan din hudtone er. Den sorte eyeliner kan gå i for hård en kontrast med dit grå hår.

Dristige læber

Neutrale farver har tendens til at få det hele flyde sammen og det hele dermed virker lidt livsløst og kedeligt. Så istedet for neutrale læber, så ram din læber ind med en lækker læbestift, som står i en frisk kontrast til det grå hår. Rød, pink, bær farvet. Det sætter kulør på dit liv og dit ansigt.

Læs mere HER, for make-up tips der passer din øjenfarve.

Tak fordi du læser med på bloggen her 🙂

En guide med make-up tips til brune øjne

brune øjne
De mest berømte brune øjne sidder nok på Kardashian pigerne, som er med til at give en stærk inspiration verden over.

Nu er det jo ikke alle der render rundt med blå øjne, så jeg tænkte at jeg hellere måtte følge op med en guide til brune øjne også. Brun er en neutral farve som består af alle nuancer i farve hjulet. Brun øjede piger har det lidt nemmere, når det kommer til at lægge mak-up. Brune øjne kan have mange forskellige nuancer af brun. Feks lyse brun, brun med et hint af grøn, brune, nogle så mørke brune at de falder i eet med pupillen osv. For virkelig at komme helt tæt på din brune øjen farve, så skal du skelne mellem lys, medium eller mørkebrune, og så tage den derfra.

Ligesom i min artikel om make up tips til blå øjne, er det en god ide med øjendråber. Disse dråber klarer dine øjne op med det samme, og du ser frisk og veloplagt ud. Læs mere om det HER

Øjenskygge til brune øjne

Ikke alle piger med brune øjne, er så heldige at have farverige pletter i deres iris. Men hvis du er så heldig at have det, så udnyt det. Vælg en øjenskygge eller eyeliner som matcher pletterne. Hvis du går efter en mere naturlig makeup, så skal du gå efter farverne koksgrå, brun, kobber eller bronze til medium og mørkebrune øjne. Lysebrune øjne går godt med en lys grå, eller champagne farvet makeup til øjnene. Brun øjede piger der vil have et dramatisk look, bør benytte grøn, lilla og blå. Kobolt blå og navy er godt til alle nuancer af brune øjne. Lys grøn, flaske grøn og mørk lilla. Og jo mere øjenskyggen er pigmenteret, jo bedre er det!

Brune øjne
Prøv med en fed eyeliner i en flot farve til dine smukke brune øjne

Eyeliner

Om aftenen, så brug en sort eyeliner, både for oven og for neden af dit øje, hele vejen rundt, så du “lukker” dit øje. Det får dit øje til at få et meget flot sensuelt look. Som smoky eyes. Om dagen anbefales en brun eyeliner. Hvis du vil tage den en tand længere, så prøv med en grøn eyeliner. Det giver en super flot kontrast til de brune øjne.

Mascara til brune øjne

Piger med mørkebrune øjne er heldige. Enhver nuance af mascara vil passe til mørkebrune øjne. Til jer med medium farvede brune øjne, er det bedst med en sort eller grå mascara. Hvis du har lysebrune øjne, så brug en brun mascara. Til alle piger med brune øjne, prøv en blommefarvet mascara!

For at “åbne” dine smukke brune øjne og drage opmærksomhed imod dem, prøv der at anvende en smule highlighter inderst inde i din øjenkrog. Her kan

Sammensæt selv din øjenskygge pallette hos House of Stars
Sammensæt selv din øjenskygge pallette hos House of Stars

du også “åbne” øjet med en hvid eyeliner på den nederste våde kant langs øjet. Det får øjet til at lyse op og være mere levende. Til dramatiske smoky øjne er det også super flot med en mørke rød læbestift, uden at læbestiften tager al fokus fra øjnene. Ved neutrale og lyse læber, vil fokus være på dine brune øjne.

Hos House of Stars, kan du købe Morphe Palletten, med plads til enten 4, 12 eller 28 forskellige øjenskygger, hvor du selv kan udsøge, hvilke der falder bedst i din smag. Se mere HER

Håber denne artikel kan inspirer nogle af jer derude 🙂

Og TAK fordi du læser med 🙂

Har du andre gode make-up tips så skriv dem meget gerne i en kommentar 🙂

 

En guide med make-up tips til blå øjne

Piger med blå øjne, har nok længe fundet ud af, at en kobber farvet øjenskygge, får deres blå øjne til at stråle. Mens en grå øjenskygge lægger en dæmper på øjnene. Men der findes flere tricks for at fremhæve dine blå øjne, end at påføre  kobberfarvet øjenskygge hver dag.

Blå øjne, øjendråber
Mucokehl øjendråber blå, Spar 9% og køb dem HER

Røde øjne

Det er noget jeg selv kan nikke genkendende til. Især da jeg arbejdede i nattelivet, var bare møg træt og lignede en hæng kat med røde øjne. Jeg var bare ikke rigtig klar over man kunne få øjendråber med en blå tone (den er til alle øjenfarver). Dråberne gør øjnene hvide. Dråberne bør dog ikke bruges med kontaktlinser. Der skal du lade dig rådgive af din optiker.

Den bedste øjenskygge til blå øjne

Rust, bronze og guld toner gør virkelig noget for blå øjne. Tænk på efterårets farver, det fremhæver det blå i dine øjne. Tænk på de farver i dit tøj, som også fremhæver dine blå øjne. Og leg med de farver i din øjenskygge. Og hvem er ikke bare vild med smoky eyes!

blå øjne
Er helt vild med Cara Delevingne! Hun har et gennemført look og en fantastisk personlighed.

Blåøjede piger tager sig godt ud med grå, mørkeblå og lilla, når det kommer til dramatiske smoky eyes. Så brug disse farver når du lægger eyeliner, øjenskygge og mascara.

Valget af mascara til blå øjne, bør falde på enten navy eller sort. En mørkebrun vil også fungere. Men en lys brun står ikke skarp nok i kontrast til de blå øjne. En sort eyeliner står flot i kontrast til dine blå øjne. Hvis du vil have et mindre dramatisk look, så vælg en mørkebrun eller navy. Jeg lægger personligt altid min eyeliner under mine øverste øjenvipper. det gør at øjenvipperne ser ekstra tykke og tætte ud.

Læberne

Jo mere neutrale og naturlige dine læber er, jo mere kan du fremhæve dine øjne. Dristige læber vil automatisk konkurrere med din blå øjne. Og der er bestemt ingen skam i at fremhæve sine læber, du skal bare være klar over at de tager fokus fra øjnene. Så hvis det er øjnene du vil fremhæve, så kom en læbepomade, fersken eller en mat nude farvet læbestift på dine læber.

blå øjne
Så smuk makeup og fantastisk fremhævning af blå øjne. Hun har helt sikkert også kontaktlinser i, men stadig super flot.

Din hud

En lækker sommerglød, kan virkelig få det bedste frem i dine blå øjne. Vælg en solskinspudder som giver dig en lækker solskins tan, og anvend en rouge med en varm undertone. Til dette naturlige sommer look kan med fordel anvendes en lys shimmer gloss og en champagne farvet øjenskygge. Hold farverne hele vejen i samme “familie” så der er en rød tråd i din makeup.

Den naturlige makeup trender lige nu

“Ingen Make-up” make-uppen trender helt vildt lige nu, og jeg er selv en stor fan af den. Den er perfekt egnet til dem som elsker make-up, men som foretrækker det naturlige look. Først vælg en BB (Beauty Balm) cream der passer til din hudtone. BB cream er en blanding af dagcreme, foundation og med faktor i. Den har en let dækning som gør din hud smukkere. Jeg gør selv det, at jeg påfører min foundation lige efter min dag creme, og blender dem godt sammen. Giver lidt samme resultat. Brug en brun mat øjenskygge, som næsten falder i eet sammen med din hudfarve. Til øjnene bruger du en blød brun eyeliner og topper op med mascara, gerne en brun een. På læberne bruges en tonet læbepomade.

Vil lige tilføje her, du kan lave en let men temmelig lækker scrub til dine læber bestående af rørsukker, olie og honning. For det første fjerner den døde hudceller fra dine læber, og så aktivere den blod gennemstrømingen, og du opnår rigtig lækre, friske læber med en flot farve.

Der kommer selvfølgelig en guide til brune øjne også, så følg med her på bloggen.

God fornøjelse, håber det kunne give dig noget inspiration 🙂

Balsam før Shampoo… DET HER sker der!

redken-color-extend-magnetics-conditioner-500-ml-0
Spar 56% på din Redken 500 ml conditioner HER

Hvis du har fint, men skadet hår, som har brug for en del fugtighed. Så skal du overveje din daglige / ugentlige rutine, med først at vaske håret i shampoo og efterfølgende med balsam.

Ved at starte med at massere dit hår ind i balsam, hydrere du dine hårstrå. Balsamen nærer dit hår, men det kan desværre også have tendens til at få det til at klaske sammen. Hvis du derimod,  først giver dit hår en omgang med balsam, og derefter vasker det rent med shampoo. Så får du al balsam rester ud af dit hår. Du vil med det samme opleve et rent hår, som er fuld af liv.

Den tunge hårkur

hårpleje macadamia-deep-repair-masque-250-ml-0
Bruger denne lækre hårkur til mit hår, fra Macadamia. Den kan du køre HER

Også selvom du ikke har fint hår, så er det værd at prøve med den omvendte vask. Og ikke mindst de tunge hårkure vi smider i vores hår. Ved at vaske håret efterfølgende med shampoo,

opnår du først at håret suger næring til sig fra kuren, og derefter får du et helt lækkert fyldigt hår, uden rester af kur der til tider giver det lidt fedtet hår. Det oplever jeg selv når jeg bruger min kur.

Når du vælger at vaske dit hår i den omvendte rækkefølge, vil du også opleve at du ikke behøver at vaske dit hår så ofte. Fordi du netop får vasket overskuds balsam/hårkur ud af håret, som forårsager det lynhurtigt igen bliver fladt og fedtet. Jeg selv vasker håret hver femte dag, og det kan jeg kun, hvis jeg får vasket min hårkur ordentlig ud med det samme.

 

Eyeliner – Tips til den perfekte påføring

At ligge en flot eyeliner, er en af de ledeste udfordringer, når det kommer til at lægge en flot professionel makeup. Det er så vanskeligt at få lagt den flot ens og snorlige. Så læste en artikel om et bizart tips som makeup artister selv bruger når de skal påfører eyeliner på dem selv, var jeg lige nødt til selv at teste det. OG rigtig nok! Det fungere også for mig!

Sådan får du lagt din eyeliner perfekt!

Du skal bruge din favorit eyeliner og et kompakt spejl.

Placer spejlet på en stabil overflade, som er lavere end dig. Feks på et bord. Kig ned og se hvor du vil tegne din streg. Det vil give dig en mere stabil streg som dækker helt ned til øjenvipperne. Der er ikke noget værre end når man kan se “huller” mellem stregen og øjenvipper. Den skal slutte helt flot og tæt.

Her er tricket du skal bruge, du skal knuge dine tæer sammen! Og imens lægger du din streg helt som du plejer. Voila!

EyelinerDer er noget ved, at når du knuger dine tæer, så støtter det resten af vores krop. – Specielt vores hænder. Det giver en flot ens eyeliner på begge øjne. Nogen ting kan bare ikke forklares, men resultatet taler for sig selv.

Prøv det næste gang du lægger en eyeliner – Og smid meget gerne en kommentar her 🙂

Tak fordi du læser med her – Følg mig på Bloglovin og få besked hver gang der kommer et nyt indlæg 🙂

Stress??? Hvad skal der ske efter barsel!

stressTror faktisk jeg er ramt af en smule stress. Mange bliver ramt af stress, når de kører i et for højt et tempo og tærer på sig selv. Det får jeg nu sikkert også stress af. Men jeg får tilgengæld også stress af for lavt tempo. Og uvished! Har ikke noget job at vende tilbage til. Så der er en del uvished. Planlægger dog at afslutte min markedsføringsøkonom, med et bachelor i International sale and Marketing. Hvis tingene vel og mærke, falder i hak.

Føler så bare samtidig med, at jeg er en halvgammel kælling “En kær lille een” når jeg een dag så er rigtig klædt på til at arbejde. Omvendt hvis jeg skulle i job nu, så ville jeg have rigtig meget arbejdserfaring, men ikke meget uddannelse på papiret. Så lige nu tænker jeg rigtig meget over mine muligheder. Er en kvinde med lidt for mange bolde i luften indimellem. Elsker at blive inspireret, og syntes indimellem der er lidt for mange veje hvor jeg ser muligheder. Fordi vil gerne gøre tingene 100% og det er ikke altid muligt, med kun 24 timer i døgnet.

Kære Danmark

Sætter meget pris på vores kære Danmark. Er super glad for at vi har et fantastisk sikkerhedsnet i Danmark, som griber een i sådan en situation. Folk der kan hjælpe, vejlede og inspirere een til det næste kapitel. Ja, der sidder mange derude og klager over deres sølle kontanthjælp. Men det ville da egentlig også være underligt at være millionær på kontanthjælp? Dagpenge eller kontanthjælp, er i mine øjne, kun MIDLERTIDIG. Det er ikke noget man som et raskt menneske skal være på i al evighed. Det er et godt springbræt og der står folk klar til at guide een til at komme videre. Det er heldigvis min oplevelse med systemet.
Glæder mig til tingene falder mere på plads og jeg kender min fremtid bedre. Elsker at arbejde og elsker at blive udfordret og lære mere. Må sande med mine snart 36 år, at visdom virkelig er magt. Det booster ens selvtillid og giver en god rygrad. Og så er man så pisse glad og fyldt med overskud. Så at færdiggøre min uddannelse med en bachelor er bestemt ikke af vejen. Men skal se hvordan det kan hænge sammen både økonomisk, og med en skole der ligger en times kørsel fra Sønderborg.

be happyHvordan ser jeres situation ud?

Er der nogle af jer, som har stået i samme situation som mig? Sååå må meget gerne smide en kommentar! 🙂 Tak fordi du læser med.

Weekend tur til Hamborg med familien

Rådhuset, Hamborg
Rådhuset, Hamborg

Sidste weekend var vi alle afsted. Min kæreste, bonus datter, vores søn og jeg. Turen gik til Hamborg. En by som er mit hjerte nær. Stod i lære i udkanten af Hamborg for 12 år siden, og har stort set ikke været inde i Hamborg siden dengang. Så da min kæreste foreslog en weekendtur dertil, faldt det i særdeles god jord  hos mig.

Vi tog afsted fredag, og var godt kørende. Min kæreste mente nemlig vi skulle leje en fed bil i Flensborg, så det gjorde vi. Vi fik en fed Audi station car, med masser af plads til klapvogn og alt det vi havde slæbt med os. Når man for første gang er afsted med en lille baby, er der ikke grænser for hvad man syntes man skal slæbe med! Bare for at være på den sikre side 😀

Hamborg, Alster
Hamborg, Alster

Inden vi tog afsted havde vi reserveret et hotel meget tæt på hovebanegården. Jeg brugte relativ længe på at finde et ordentligt hotel, og benyttede mig af de søgemaskiner der findes, Booking.com og Trivago.com for at få så meget for pengene som overhovedet muligt og så tæt på indre by, at vi bare kunne gå rundt.

Mönckebergstrasse

Så fredag da vi ankom, fik vi læsset af, og så gik turen ellers ind i byen. Og sikke et mekka af butikker, liv og glade dage. Hamborg summede af liv og vejret var kanon lækkert. Var en tur i Chanel butikken. Havde inden ikke besluttet mig om jeg turde gå ind, men da jeg stod foran butikken faldt det mig helt naturligt at gå ind. Haha, ja det faldt mig helt naturligt at gå ind i en butik, hvor man uden at blinke med et øje, er villig til at betale +25.000 for en taske. Hvis man altså har den likviditet på sin bankbog. Men drømme koster gratis, og uden dem – Hvor ville vores motivation så være?

Til sidst var vi alle ved at falde om af sult,. Her fandt vi en fantastisk restaurant ved de små kanaler, der løber ind imellem gaderne tæt på Alster. Vi fik god mad at spise, nød udsigten udover kanalerne, og så var det også på tide at komme hjem. Sean C holdt flot ud, og sagde ikke meget. Han havde travlt med at iagtage alt omkring sig. På vejen hjem mod hotellet, gik vi rundt om Alster, hvor vi også fik en del af Hamborg Pride festival med. Hamborg er en fantastisk smuk by, og så nød vi udsigten over Alster, på en skøn sommer aften med sol.

Hamborg Zoo, Hagenbeck
Vores tur i Hamborg Zoo. Hagenbeck Tierpark

Hamborg Zoo – Hagenbeck Tierpark

Lørdag havde vi en plan om at tage i Hagenbeck Zoo, som ligger vest for Hamborg. Det kan virkelig anbefales at tage derind med familie. Sikken smuk have. Det var så pænt, velholdt og kæmpe stort! Uendeligt mange dyr. Flamingoer som gik i søen, dyr der græssede rundt omkring os. Alle folk respekterede, at man ikke gik ind på deres arealer. Geder som børnene kunne snakke med, løver, elefanter, zebraer, giraffer, tigre, bjørne, isbjørne, hvalrosser, pingviner – alt hvad hjertet begærer, men under så gode forhold som muligt. For dyrenes skyld.

Efter en rundtur og frokost i Hagenbeck Zoo, gik turen videre til Planten und Blom. En kæmpe offentlig park midt i Hamborg. Super flot og velholdt have, fyldt med træer og blomster. OG en kæmpe legeplads. Sådan et lækkert sted, hvor man kan tage hen med sine børn, og holde en lækker picnic. Og bare være sammen. Efter parken, tog vi igen ind i det byområde omkring Alster. Minsandten om vi ikke besluttede os at spise samme sted som dagen før, Haha ja, hvorfor prøve noget nyt, når vi allerede havde fundet noget godt.

Karina KochHamborg, Elbchaussee

Om aftenen kørte vi langs Elben. Der parkerede vi bilen, og gik ned af en dyb trappe. (121 trin talte min bonusdatter!)  Vi nåede ned til de huse der lå i første række til Elben, med have direkte ud til stranden, kun afskåret af en smal vej imellem. Det vi undrede os rigtig meget over, var at den vej der gik langs her, den var ikke bred nok til nogen bil kunne passere! Mange spørgsmål fløj rundt mellem mig og min kæreste?? Så hver gang disse mennesker som bor her, skal et eller andet sted hen, så skal de op af den trappe? Ha, hvad med når de skal flytte?? Jep, det er rigtig nok, her flytter man kun ind, fortalte en tysk veninde mig. Men sikke nogle charmerende velholdte dukke huse.

Søndag gik turen igen hjemad. Men nord for Hamborg gjorde vi holdt ved min gamle læremester. En stor dressur stald i Norderstedt. Når jeg er i Hamborg, kigger jeg trofast forbi der. Mange minder dukker op, og det er altid en skøn oplevelse. Endnu mere skøn denne gang, hvor jeg havde fornøjelsen af at vise min lille dreng frem. Derefter satte vi kurs mod Danmark. Min lille dreng var fuldstændig mæt for oplevelser, og sov fra 19.30- 8.30 mandag morgen 😀 Kan varmt anbefale Hamborg som et sted at tage på weekendtur. Om det så er kæreste-, veninde eller familie tur, det er fuldstændig ligemeget. Hamborg byder på alt hvad hjertet begærer.

Har du været i Hamborg? Og hvad kan du anbefale man bare skal se der?

Tak fordi du læser med på bloggen her 🙂 Du er meget velkommen til at følge mig på Bloglovin, så får du besked hver gang der kommer et nyt indlæg fra mig 🙂