Det at blive førstegangsmor

Det at blive førstegangsmor er en meget stor ting. Jeg har tænkt rigtig meget på at skrive om dette sårbare emne, så nu er en artikel endelig blevet til.

Min første graviditet

Min første graviditet var med Sean, og han var absolut mit ønskebarn (ja det er de begge!). Men det var også en helt ny verden at begive sig ind i. Min graviditet var fyldt med kvalme og glæde. Glæde over at skulle være mor, og må stadig knibe mig i armen den dag idag, at livet har givet mig denne gave. Men oplevede også at jeg på ny, skulle lære at kende mig selv. Måtte for alvor se på mig selv med voksne øjne. Og lære nogen grænser at kende, som jeg trak ret tydeligt op. Jeg var IKKE hende du skulle gå hen og klappe på maven, og jeg var heller ikke offentlig omkring min graviditet. Det var en lang sky process for mig, og en begivenhed mellem mig og min bedre halvdel.

For mange, ja måske endda de fleste, vil det være helt naturligt at blive gravid og dermed også mor. Men det har alle dage lagt så fjernt fra mig. Det har ikke, indtil jeg mødte min bedre halvdel, været aktuelt med børn i mit liv. Og jeg har heller ikk hungret efter det. Var heller ikke i en omgangs kreds, hvor det væltede ud med børn, og jeg var nok i sidste ende bare ikke så skide moden på det punkt, så det har altid ligget fjernt fra mig, selvom min indstilling var, at jeg gerne ville være mor. Men når man så møder en mand som man vitterligt har lyst til at dele sit liv med på godt og ondt, så kommer lysten og nysgerrigheden efter at sætte liv til verden. Vores første søn blev født den 7. December 2015.

Under graviditeten går man hos sin jordemoder, og man har forskellige tilbud man kan deltage i, før det hele sker. Jeg deltog i noget af det, og det var da meget hyggeligt. Kan da sagtens huske alle de noter jeg fik taget ved fødselsforberedelsen. Ja hurra for det. Det var sgu ikke sådan det foregik i virkeligheden for mig. Havde et meget langt forløb inden Sean kom til verden og var efterfølgende indlagt en uge efter pga udmattelse. Det gider jeg ikke komme videre ind på her. Jeg er nok også typen, der ikke er særlig god til at sætte mig ind i ting, men istedet for efterfølgende lærer, og dermed er jeg også (Hvis jeg selv skal sige det) pisse god til at lære fra mig. Nok fordi jeg selv lærer alt på den hårde måde.

At blive førstegangsmor..

Der kan du forberede dig ALT det du vil, men i virkeligheden har du ikke for en skid styr på hvad der kommer til at ske. Een person i heeeeele min omgangskreds fortalte mig, at på 3-4 dagen, var det meget normalt at opleve en slags nedtur omkring det hele. Ja ja sagde jeg bare, det er sikkert rigtigt, men det tænkte jeg ikke mere over. Og da jeg havde født tænkte jeg heller ikke over noget som helst, nok fordi jeg var så medtaget, at man ligeså godt kunne have skudt mig.

Efter vi kom hjem fra sygehuset, startede livet jo igen. Men hvilket liv? Livet som førstegangsmor var jeg ikke vant til. Overhovedet. Og det er vel også meget realistisk, når man har en lille baby. Var så udkørt, og når min lille dreng lå og sov, så vidste jeg ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Kunne ikke falde til ro, og vidste, om tre timer skulle han have noget at spise igen. Oven i det så malkede jeg stort set alt mælk ud, fordi jeg ville vide hvor meget han fik! Tak skæbne, gjorde det jo ikke ligefrem let for mig selv. Men bundede nok i dårlige oplevelser fra fødslen. Måske en bedre rådgivning fra en eller anden, eller sundhedsplejerske der kunne når igennem til mig, kunne have hjulpet. Aner det ikke.

Jeg har præsteret at sidde i køkkenet hos min mor, og misundt hende. Ja vil sige, der er da bestemt mange gode grunde til at betage min mor. Men i dette tilfælde, der kunne jeg glædeligt have byttet liv med hende. Hun fik sit barnebarn i armene, og nød ALT det gode. Imens sad jeg som en slatten sæk i stolen og betragtede dem. Møghamrende træt! Og vupti så skulle jeg hjem og være service genstand for en baby 24/7, mens min mor fortsatte sit liv, hvor den eneste hun skulle tage vare på, var sig selv og hendes lille hund. Kunne se en film, spise lækker mad, og gå i seng, for derfor at vågne udhvilet næste dag. Starten var så hård for mig som førstegangsmor. Og den der nedtur, som jeg var blevet fortalt om, hvor man vitterlig i et par sekunder NÅR at fortryde det hele. Kan godt huske de salte tårer der trillede ned af min kind og tanken “Hvad fanden har du rodet dig ud i!!” strejfede mig!

Den iskolde spand vand man får over sig i starten, når man er førstegangsmor, den varer jo ikke ved. Den første måned var virkelig hård, men så vender det stille og roligt. Som en lille spire der er plantet, vokser kærligheden støt for HVER eneste dag. Og hvis jeg nu havde husket de vise ord jeg fik med på vejen. “Nedturen rammer måske dig, men så vender det. Og ALT bliver godt igen”, får helt tårer i øjnene når jeg tænkte over den samtale. Fordi som altid, så havde hun ret i det hun sagde. Det var min gamle ridelærer.

Har så undret mig meget efterfølgende. Er det et tabu? Hvorfor taler ingen kvinder med hinanden om den nedtur? Det gør de måske også nok. Jeg måtte bare erfare det på den hårde måde. Jeg har efterfølgende haft en mission, når jeg er stødt på en kvinde som stod til at blive førstegangsmor, så har jeg på en kærlig og forsigtig måde, forsøgt at give det videre. At det  ER FUCKIN HÅRDT at blive mor første gang. Og når det hele ser sort ud, så husk – ALT BLIVER GODT IGEN, ja jeg vil da bestemt sige, endnu bedre end før! Netop fordi jeg skulle lære det på den hårde måde, så må jeg være den rette til at give det videre.

Jeg håber vitterligt denne halvlange historie når ud til en kvinde som kan bruge det til noget. Husk venligst at dette ømtålige emne, er baseret på min helt egen historie, og at det selvfølgelig IKKE er alle der oplever dette på samme måde.

Et alt for tidligt farvel til Babbeline

For et par uger siden, mistede jeg og min familie en ven, som for mit vedkommende har været der hele mit liv.

Det var/er godt nok lidt af en omgang. Et menneske som slet ikke var klar på at stoppe showet og tage her fra. Selvom alderen egentlig for længst var til at gå på pension, hvis det var det han ønskede. Men det gjorde han ikke, han havde lige så meget fart på, som for 15 år siden.

En mand som i mine øjne, elskede livet så højt, og som vitterligt havde fortjent at være her mange flere år. Så er sygdom og død bare så skide uretfærdigt. Han var slet ikke færdig med livet.

Det værste er nu, hans anden halvdel. Hun er efterladt i en dyb og uoverskuelig sorg. Det er næsten hårdere at opleve den sorg der omgiver hende, end det var at deltage i bisættelsen af Babbeline.

55 år har de været sammen, sammen om alt. Privat, partners in crime, soulmates, tosomhed. Aldrig været fra hinanden. En absolut misundelsværdig kærligheds historie, som desværre endte brat efter kort tids sygdom.

Lige meget hvor vigtige vi syntes vi er i vores liv, og hvor store vore gerninger syntes at være, er vi kun små, nærmest ubetydelige brikker, som er alt andet end udødelige. Vi kan blive revet væk fra denne verden i løbet af nul komma fem.

Nu står vi så med alle minderne. Og dem er der rigtige mange af, på godt og ondt. Og det minder mig især om, at det er vigtigt at bruge tid på de mennesker, som man holder af. At ses til hyggelig stunder, skabe traditioner. Tage sig tiden til at sætte et kryds i kalenderen, også selvom der er fart på karrieren og familie livet. Så SKAL vi tage os den tid, fordi det netop skaber minder, og minderne er uvurderlige bagefter. Minderne holder os unge, levende og giver mening. Og det eneste vi har tilbage, når tiden er ved at rinde ud.

Når jeg bliver tudsegammel, så ønsker jeg at tænke tilbage på alle de skøre timer, med mine bedste venner, sætte pris på at VI GJORDE det, levede livet til det ypperste, elskede, grinede, græd og gjorde virkelig underlige ting.

Det har Babbeline sat i perspektiv for mig. At leve livet! Aldrig tænke, at det er jeg enten for gammel til, eller det gør man ikke når man har børn, eller møde andre fordomme. Så længe jeg kan se mig selv i spejlet, og være et godt forbillede for min børn, så skal livet leves. Og det skal gives videre til mine børn. At prioritere sin egen glæde og lykke under ansvar.

Skål og tak for det Babbeline! Tak for den inspiration du har givet mig. Tak for den ven, du altid har været for min familie. Tak for dit positive farverige sind. Og tak for de utallige minder du har efterladt mig med. Vi vil passe godt på din dronning.

Randis dans

 

Ferie med små børn

 

Læs her om min erfaring jeg har gjort mig, omkring ferie med små børn. Min mor, søster og jeg havde besluttet os for en tur til Spanien, eftersom den danske sommer totalt havde svigtet os.

Det jeg så allermest frem til på den ferie, er at vores store søn, som nærmer sig to år, er meget mere bevidst om alt og derfor bliver han sjovere og sjovere at lave ting med. Så jeg så det hele for sig. Ud og bade, lege, bygge sandslotte, se glæden over alle de ting JEG syntes en god badeferie byder på. Og netop den der følelse som børn giver til de voksne, velbehag, god samvittighed – et klap på skulderen til den gode og omsorgsfulde forælder, som vil børnene det bedste.

Ferie med små børn…

– Troede jeg da ihvertfald. Det vidste sig at være en kæmpe mundfuld for ham. Mærkede på krop og sind, at den daglige trummerum betyder mere for ham end nogensind før. Måske set i vores voksnes øjne, den halvkedelige hverdag herhjemme, er netop det allerbedste for børn. Netop dette, som min store dreng har allermest brug for. Det er slet ikke til deres fordel, at der skal ske en hel masse. Ihvertfald ikke i den alder han har nu.

Min egen egoisme?

Var det istedet min egen egoisme, der ubevidst spillede en rolle, da jeg besluttede at vi skulle afsted? Den jagt på lykke følelsen, den gode samvittighed overfor sine børn. De oplevelser, jeg mener de skal glæde sig over? Det er der jo som sådan ikke noget galt i det. Det er da absolut fedt at tage sine børn med på ferie. Det skal bare være på DERES principper!

Aldrig mere ferie så…?

Selvfølgelig skal vi på ferie igen. Mange gange! Ferie med små børn skal bare planlægges. Derfor giver jeg min erfaring videre her. Set i bakspejlet, så havde vi skam en mega fed tur. Både min mor og søster var eminent gode til at hjælpe. Jeg havde bare selv sat barren liiiidt for højt, for mig selv og den lille dreng. Jeg havde ham med på ferie da han var 9 måneder, og da havde vi en kanon tur, og så forventede jeg lidt det samme denne gang! Der er bare startet et nyt kapitel i hans liv nu, bevidstheden bliver større og større for hver dag der går. Og det skal man blot tage hensyn til.

Hvis du selv står i situationen og gerne vil afsted så har jeg nogle gode råd til dig

-Selvom dit barn har fløjet før uden problem, så lad være med at tage det som en selvfølge. Vær hos dem, snak med dem om hvad der skal ske, og at det er ok det feks killer i maven.

-Hav en masse gode snacks med hjemmefra, både til flyturen og så dernede. En god ide er også at have bleer med til de første par dage. Så skal man ikke som det første tænke på at finde en købmand når man ankommer.

-Tag så meget hverdag med som muligt. Middags lur, relativ tidligt i seng osv. Jeg fik det skubbet lidt, og det kunne jeg netop fordi han sover godt igennem om natten, sov derfor længere om morgenen, sen eftermiddagslur og senere i seng. Det hjalp selvfølgelig også mega meget på det, at vi i ferien skiftede til vintertid dagen efter vi ankom 😀

-Da vi kom hjem, beholdte jeg ham den første hverdag hjemme fra dagpleje, for at vi kunne lande helt.

Så lad dig ikke afskrække af noget som helst, gør det på børnenes principper. Så kan en ferie med små børn blive ganske dejlig 🙂

Tilbage på bloggen

Det har været et vildt forår/sommer her på Brohovedvej. Noget jeg ikke reklamerede jeg generelt ikke reklamerede med – specielt på de sociale medier, var min graviditet, og vores søn, som kom til verden den 3. August. På det punkt, er jeg en meget privat anlagt person.

Må sande livet som husejer er fantastisk. Men sikke et projekt! Vores stueetage er blevet rigtig pæn, og det har virkelig givet nogle erfaringer på godt og ondt. Vi har gjort alt som vi kunne selv. Men hold k.. det var hårdt til sidst, med hensyn til min graviditet. Man er bare ikke mobil på nogen måde. Men jeg har en vis portion vilje.

Nu mangler vi “kun” kælderen. Der kan vi lave det meste selv, da det de fleste steder kun kræver maling og nyt tapet. Så har jeg også fundet den gemte havekvinde frem, hun har været lagt væk i mange år. Men med vores egen have og stolthed i behold, så skal der også være bare en smule lækkert. Ikke noget kompliceret, men med flere bed som ikke har været vedligeholdt i lang tid, så kræver det en del af min fysik og kraft at komme igennem her. Det er godt nok tilfredsstillende og lækkert for øjne og sind, når det så lykkedes, at komme diverse ukrudt og uønskede planter til livs.

Og nu nyder jeg hver morgen den absolut skønne udsigt her fra. Tænk at være så priviligeret, at kunne sidde i min seng og kigge ind over Sønderborg havn. Og når man så ovenikøbet står op til en morgen som denne! En fuldstændig blå himmel og frostklar luft. Elsker det 😀

 

 

Det der fylder i hverdagen…

Karina Koch

Det der, når man finder nogle ting at lave om på i løbet af ens hverdag… Som bare gør det hele SÅ meget nemmere! Jeg startede for halvandet år siden med kun at vaske mit lange hår hver femte dag, og er nu endt på minimum hver tiende til tolvte dag. Før det, vaskede jeg mit hår fast hver anden – maks tredie dag. Ellers følte jeg det var beskidt og blev fedtet.Nogle vil syntes det er hammer ulækkert, andre vil nikke genkendende til at have den balance i sit hår, er så rart! Nu glæder jeg mig simpelthen til når mit hår skal have en omgang, og har tit kur i mit hår flere timer inden jeg vasker det. En gang imellem giver jeg det en gang tør shampoo, men det er handler om en til to gange i den periode mellem hårvaskene.

Siden da, er jeg stoppet med at fylde div. olier i mit hår og vasker det i den “omvendte rækkefølge” Det kan du læse mere om her. Og oven i købet er sliddet på mit hår stort set væk. Det er så minimalt, mit hår er blevet klippet det sidste halvandet år. Det eneste der har været hårdt for mig hår, var efter min graviditet med Sean. Da jeg stoppede med at amme ham, startede jeg med at fælde helt vildt! Det var så skræmmende og det blev ved i 6 måneder. Så nu har jeg en masse hår, der måler ca 6-8 cm haha 🙂 Det ser skam helt friskt ud.

En anden ting som gør min dag SÅ meget bedre, er efter vi flyttet, er den opvaskemaskine! HOLD K… det er luksus! Elsker den! Det er så stor en lettelse, ikke at skulle vaske op i hånden! Så nu vover den f…. bare at stige af! Som alle de andre ting gjorde her 😀

Det var da lige en hilsen fra mig til jer, husk at sætte pris på de små ting her i livet.. Som gør det så meget lettere :*

Ups..

Hej allesammen!
Længe siden!

Men der er bare sket såååå meget. Vi har overtaget vores hus, og som det nu engang er… Så væltede udfordringerne ned over os. Specielt de første fire dage. Både en mindre vandskade, køleskab, opvaskemaskine OG gasfyret valgte at stige af. Ja vi skal jo prøves af, i de nye omgivelser!

Men takket være venner, forældre, familie og kyndige fag mennesker, så har vi da langsomt fundet modet igen. Og med genhusning hos min far på mit gamle værelse, så kan vi da ikke klage. Meeeeen jeg savner nu vores egne ting. Tror alt andet også ville være et ret dårligt tegn, hvis jeg foretrak at bo hjemme igen 😀

Der går så lige lidt tid inden alt er på plads derhjemme. Vi er idag kommet igang med at lægge fliser idag, og fjernevarme er netop blevet indlagt. Det er en start, for at gå og sætte et absolut iskoldt hus i stand, er faktisk ikke særlig motiverende, hverken mentalt eller fysisk. Det er desuden svært at gøre de enkelte rum i stand, male dem osv. når feks en af væggene har brug for en håndværker hånd og noget nyt tapet. Så glæder mig til alle disse ting kommer i orden, så de enkelte rum kan blive helt færdige.

MEN hold k…. Hvor er det bare fedt! Vi har en, af de absolut fedeste beliggenheder i hele Sønderborg. Udsigt fra både kælder og stue ind over havn og Sønderborg by. Et par hundrede meter til havnen, og et hundrede meter mere, så står vi på Dybbøl strand. Oven i det, vil det tage mig 10 min at gå ind til midtbyen med et brækket ben. Hvilket jeg da ikke håber 😀 Men bare for at sætte afstanden i perspektiv! Og nå ja, ikke at forglemme – Et værtshus lige om hjørnet 😉

Jeg er udover det, netop i dag startet i praktik i en virksomhed (Gram&Juhl) i Haderslev, i marketingsafdelingen. Så ser virkelig frem til nogle gode udfordringer, og blive godt klædt på til et marketings job. Absolut så fedt at finde en sti i mit liv, hvor jeg bare er sulten efter at lære mere, og blive virkelig dygtig til jobbet. Netop fordi det har min interesse! Her kan min nysgerrighed og kreativitet få afløb. Og så giver det bare en enorm tilfredstillelse, at nogen kan bruge min viden og kompetencer til noget fornuftigt og så giver det en dejlig følelse af, at føle sig værdsat.

Hav en dejlig aften derude, og keder du dig i den kommende weekend, så mødes vi bare på Brohovedvej og svinger en pensel sammen 😛

Fortæl mig to ting/egenskaber om dig, som du elsker!

På min vej til Vejle her til morgen, hørte jeg morgenprogrammet Gonova i radioen, og de kom med et rigtig godt spørgsmål. Hvilke to ting/egenskaber elsker du hos dig selv?! Ja den var da god! Så gik jeg igang med at tænke lidt over min to egne. Her kommer de.

Mine to favoritter

Man kan jo stort set altid komme med noget negativt, hvor trist det så end er. Og vi burde blive bedre til at huske hinanden på, at den vej er forkert. Jeg personligt, er rigtig glad for mit hjerte og min samvittighed. Det kan indimellem være min egen fjende værst, når man føler man har gjort noget forkert, eller nogen kede af det. Indimellem i livet, må man gro lidt hård hud, vi kan i sidste ende ikke gøre alle glade. MEN vi kan ihvertfald holde vores egen sti ren.

Men jeg syntes det er rigtig godt som menneske, at have en samvittighed og et hjerte, der kan rumme mange slags individer og forskelligheder. Og som besidder nogle gode intentioner. Både i et forhold, til sin familie og gennem ens karriere. Især hvis man sigter efter et job med ansvar. Det giver lidt hård hud, men man skal altid kunne se sig selv i spejlet, og stå inde for sit arbejde.

Nummer to ting…. Jeg har mange egenskaber som jeg i sidste ende er rigtig glad for. MEN hvis jeg skal nævne en ting hos mig selv, så er det mit hår. Prøv og hør her! Jeg bliver ALDRIG korthåret, frivilligt. Jeg elsker bare et flot langt hår. Fik det een gang farvet en smule mørkt. Ja det var nok nærmere en misforståelse hos en frisør. Og det varede heller ikke længe før, det var lyst igen. Men jeg følte at alle kiggede på mig. (Som om fremmede går og tænker “Hov hun har farvet sit hår” – NOT) Men det var inde i mit hovede. Skrækkeligt, der forstod jeg virkelig, hvor meget mit hår er min identitet.

Så piger og drenge, smid en kommentar med jeres to ynglings ting/egenskaber!! Er spændt på flere positive ting <3

Januar….

Januar har budt på lidt af hvert. Fik ihvertfald styr på de næste måneder af mit liv. Har lige overstået et kursus i Vejle ved Grafiske Kurser i et grafisk program “Illustrator”. Næste uge står den på kursus samme sted, i endnu et grafisk kursus “InDesign”.

Må sige at en ny verden har åbnet sig for mig, og har nok aldrig oplevet mig selv så fokuseret på et kursus. Det fik lige tændt min kreative side, og med et hav af nye redskaber, venter der sig forhåbentlig rigtig mange sjove opgaver til mig derude.

Jeg har desuden fået en praktik plads i en marketingsafdeling i et firma ved Haderslev. Her skal jeg blandt andet, tage mig af sociale medier, og opgaver på det tyske marked. Så det glæder jeg mig virkelig til. Så den tid, og den energi jeg har investeret i denne blog, og min anden rejse blog “Turen går til Tanzania“, den er bestemt ikke spildt. Er mega glad for at jeg fik den skøre ide for præcis et år siden!

Herhjemme..

Ellers er alt lidt for roligt her, det har i måske også oplevet, hvis i har fulgt min bog. Tror indimellem det er min perfektionisme der sætter en stopper for mig her. Hvis jeg ikke føler jeg har noget godt på hjertet, og ikke kan tilbyde jer en artikel som gavner jer. Ja det sætter en stopper for min skrivelyst. Fordi hvad skal en blog i virkeligheden handle om?

Jeg er ikke en celebrity, og ønsker det heller ikke, med mindre det var fordi jeg besad en flot profession. Så hvor interessant er ens liv så for andre? Sikkert for de nærmeste. Men så heller ikke længere. Her i huset, er vi i denne weekend angrebet af øjenbetændelse, som øjeblikkeligt kom i behandling. Og ja så runder jeg et meget skarpt hjørne næste uge. Nemlig, min SØSTER bliver 30 år! Er jeg SÅ gammel 😀 Haha slet ikke til at forstå hvor den tid bliver af, men håber der er nogle mennesker med tømmermænd næste søndag 🙂

Så kan jeg jo begynde at planlægge min 40 års fødselsdag til om 3,5 år.  Hvis jeg da får de 3,5 år. Slet ikke for at være en pessimist. Men fordi livet er en gave. Det var det “Peter” gentagne gange sagde til mig i baren. Hver gang jeg mødte ham, var det, det første han sagde – “Livet er en gave!” og vi skal passe godt på det, og nyde at blive gamle med lækkert gråt hår og kæften fuld af guld.

Rigtig god søndag til jer derude :*

2017 – et nyt år med mange nye udfordringer og oplevelser!

Nytårsfortsæt, det er ikke noget jeg gør i. Hvis der er nogle ting jeg ønsker at ændre på, er det som regel noget der træder i kraft med det samme. Ellers dør ideen for mig. Simpelthen. Det kender jeg mig selv alt for godt til. Men derfor kan man jo godt ønske sig nogle gode ting i det nye år, lukke et kapitel bag sig og starte på et nyt. Det er meget rart at viske tavlen ren en gang imellem, og give sig selv og andre en ny chance.

2017, villa, vovhund og ikke noget, man kan kalde en Volvo!

Men 2017 kommer til at byde på et nyt og meget stort kapitel i mig og min kærestes liv. Vi har nemlig købt hus. Og den ventetid på, at få lov til at flytte ind den er bare lang! Og den er så lang, at det næsten bare kun føles som en drøm. Men om to måneder, vil jeg for en tid, være fedtet ind i maling, spartel og måske tage en lur i en flyttekasse. Glæder mig uendeligt meget til at male de turkise døre og de grå vægge hvide. Er lidt den type, at jeg nu mildest talt kan blive stresset over jeg ikke kan gå i gang. Men holder mig, for min egen – OG  kærestes skyld, i skindet. Ellers ville jeg jo løbe på væggene, for kan jo ikke på nogen lovlig måde begynde at gøre noget ved det hus endnu.

Slutningen af 2016, bar præg af en irriterende madforgiftning, der satte en stopper for ALT det sjove i julen. Det var virkelig deprimerende. Maden er vigtig for mig i julen, ligesom den sikkert også er for dig. Elsker den sovs! Og hvidkål! Og kalkunen! Som vi får. Så jeg har virkelig meget sovs til gode! Min mor måtte sparke mig op juleaftensdag. Og er nu så evig taknemlig over at hun gjorde det. Min kæreste var på arbejde, så jeg stod alene med vores dreng. Så er det rart bare at have sin mor, der kan få tingene til at ske.

Juleferie med min dreng

Vores søn havde en fest, da alle pakker blev pakket op. Det var virkelig mit højdepunkt, på en nærmest uoverskuelig juleaften til at begynde med. Han var også pænt træt dagen efter, så vi hyggede i pyjamas til langt ud på eftermiddagen. Og sådan var det egentlig nærmest hele vores juleferie. Aftenerne var en smule længere, og det var eftermiddags lurerne også. Ligesom ferier skal være. Og var rigtig dejligt at bruge en masse tid sammen med min dreng, og lege med alt det fine legetøj han fik til jul.

Imorgen starter hverdagen igen, dagplejen venter. Og det tror jeg faktisk Sean ville være glad for, hvis jeg kunne fortælle ham, hvad han skal imorgen. Han er nemlig rigtig glad for at gå i dagpleje, og det er en rigtig dejlig følelse for hans mor. Det er en stor gave at se sit barn folde sig ud, vise sin selvstændighed og personlighed. Hans dagpleje, er hans rum kan jeg mærke.

Håber du havde en god jul med dine kære, og kom helt fantastisk ind i det nye år <3

Sådan finder du ud af om du har sundt hår..

sundt hår
Mener du at du har sundt hår? Imellem føntørringer, glattejernet, lidt for hård omgang med børsten, farvning og for meget sol, er det stort set umuligt at undgå at slide på dit hår, og det ender med tørre triste spidser. Her er et simpelt trick for at finde ud af om dit hår har brug for lidt ekstra kærlighed den næste tid.

Sådan finder du ud af om du har sundt hår

Dette skal du bruge:

Et glas vand og et hårstrå

Sådan gør du:

Sørg for at glasset mindst er fyldt med 3/4 dele vand. Læg håret i glasset. Flyder det, er det et godt sundhedstegn. Går det til bunds, er det et ødelagt hårstrå, og giver dig et vink om dit hårs tilstand.

Det betyder….

Det hele kommer an på dit hårs porøsitet, eller hvor absoberende det er. hvis det ydre lag af dit hårstrå er blevet udsat på regelmæssig slitage, vil vandet sive igennem. Og det er hvad der gør, at håret synker til bunds i vandet. Denne slitage forårsager at håret kruser og taber farven.

Et hurtigt fix!

Giv dit hår en god omgang kur en gang i ugen, som styrker det ydre lag af hårstrået. Og læg diverse varmeredskaber på hylden for en tid, så håret for en chance for at genvinde sin styrke.

Læs evt min artikel om Olaplex her 🙂

Håber du kunne bruge denne artikel til noget.