Nytårsfortsæt, det er ikke noget jeg gør i. Hvis der er nogle ting jeg ønsker at ændre på, er det som regel noget der træder i kraft med det samme. Ellers dør ideen for mig. Simpelthen. Det kender jeg mig selv alt for godt til. Men derfor kan man jo godt ønske sig nogle gode ting i det nye år, lukke et kapitel bag sig og starte på et nyt. Det er meget rart at viske tavlen ren en gang imellem, og give sig selv og andre en ny chance.

2017, villa, vovhund og ikke noget, man kan kalde en Volvo!

Men 2017 kommer til at byde på et nyt og meget stort kapitel i mig og min kærestes liv. Vi har nemlig købt hus. Og den ventetid på, at få lov til at flytte ind den er bare lang! Og den er så lang, at det næsten bare kun føles som en drøm. Men om to måneder, vil jeg for en tid, være fedtet ind i maling, spartel og måske tage en lur i en flyttekasse. Glæder mig uendeligt meget til at male de turkise døre og de grå vægge hvide. Er lidt den type, at jeg nu mildest talt kan blive stresset over jeg ikke kan gå i gang. Men holder mig, for min egen – OG  kærestes skyld, i skindet. Ellers ville jeg jo løbe på væggene, for kan jo ikke på nogen lovlig måde begynde at gøre noget ved det hus endnu.

Slutningen af 2016, bar præg af en irriterende madforgiftning, der satte en stopper for ALT det sjove i julen. Det var virkelig deprimerende. Maden er vigtig for mig i julen, ligesom den sikkert også er for dig. Elsker den sovs! Og hvidkål! Og kalkunen! Som vi får. Så jeg har virkelig meget sovs til gode! Min mor måtte sparke mig op juleaftensdag. Og er nu så evig taknemlig over at hun gjorde det. Min kæreste var på arbejde, så jeg stod alene med vores dreng. Så er det rart bare at have sin mor, der kan få tingene til at ske.

Juleferie med min dreng

Vores søn havde en fest, da alle pakker blev pakket op. Det var virkelig mit højdepunkt, på en nærmest uoverskuelig juleaften til at begynde med. Han var også pænt træt dagen efter, så vi hyggede i pyjamas til langt ud på eftermiddagen. Og sådan var det egentlig nærmest hele vores juleferie. Aftenerne var en smule længere, og det var eftermiddags lurerne også. Ligesom ferier skal være. Og var rigtig dejligt at bruge en masse tid sammen med min dreng, og lege med alt det fine legetøj han fik til jul.

Imorgen starter hverdagen igen, dagplejen venter. Og det tror jeg faktisk Sean ville være glad for, hvis jeg kunne fortælle ham, hvad han skal imorgen. Han er nemlig rigtig glad for at gå i dagpleje, og det er en rigtig dejlig følelse for hans mor. Det er en stor gave at se sit barn folde sig ud, vise sin selvstændighed og personlighed. Hans dagpleje, er hans rum kan jeg mærke.

Håber du havde en god jul med dine kære, og kom helt fantastisk ind i det nye år <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *