Category: Fremtiden

2017 – et nyt år med mange nye udfordringer og oplevelser!

Nytårsfortsæt, det er ikke noget jeg gør i. Hvis der er nogle ting jeg ønsker at ændre på, er det som regel noget der træder i kraft med det samme. Ellers dør ideen for mig. Simpelthen. Det kender jeg mig selv alt for godt til. Men derfor kan man jo godt ønske sig nogle gode ting i det nye år, lukke et kapitel bag sig og starte på et nyt. Det er meget rart at viske tavlen ren en gang imellem, og give sig selv og andre en ny chance.

2017, villa, vovhund og ikke noget, man kan kalde en Volvo!

Men 2017 kommer til at byde på et nyt og meget stort kapitel i mig og min kærestes liv. Vi har nemlig købt hus. Og den ventetid på, at få lov til at flytte ind den er bare lang! Og den er så lang, at det næsten bare kun føles som en drøm. Men om to måneder, vil jeg for en tid, være fedtet ind i maling, spartel og måske tage en lur i en flyttekasse. Glæder mig uendeligt meget til at male de turkise døre og de grå vægge hvide. Er lidt den type, at jeg nu mildest talt kan blive stresset over jeg ikke kan gå i gang. Men holder mig, for min egen – OG  kærestes skyld, i skindet. Ellers ville jeg jo løbe på væggene, for kan jo ikke på nogen lovlig måde begynde at gøre noget ved det hus endnu.

Slutningen af 2016, bar præg af en irriterende madforgiftning, der satte en stopper for ALT det sjove i julen. Det var virkelig deprimerende. Maden er vigtig for mig i julen, ligesom den sikkert også er for dig. Elsker den sovs! Og hvidkål! Og kalkunen! Som vi får. Så jeg har virkelig meget sovs til gode! Min mor måtte sparke mig op juleaftensdag. Og er nu så evig taknemlig over at hun gjorde det. Min kæreste var på arbejde, så jeg stod alene med vores dreng. Så er det rart bare at have sin mor, der kan få tingene til at ske.

Juleferie med min dreng

Vores søn havde en fest, da alle pakker blev pakket op. Det var virkelig mit højdepunkt, på en nærmest uoverskuelig juleaften til at begynde med. Han var også pænt træt dagen efter, så vi hyggede i pyjamas til langt ud på eftermiddagen. Og sådan var det egentlig nærmest hele vores juleferie. Aftenerne var en smule længere, og det var eftermiddags lurerne også. Ligesom ferier skal være. Og var rigtig dejligt at bruge en masse tid sammen med min dreng, og lege med alt det fine legetøj han fik til jul.

Imorgen starter hverdagen igen, dagplejen venter. Og det tror jeg faktisk Sean ville være glad for, hvis jeg kunne fortælle ham, hvad han skal imorgen. Han er nemlig rigtig glad for at gå i dagpleje, og det er en rigtig dejlig følelse for hans mor. Det er en stor gave at se sit barn folde sig ud, vise sin selvstændighed og personlighed. Hans dagpleje, er hans rum kan jeg mærke.

Håber du havde en god jul med dine kære, og kom helt fantastisk ind i det nye år <3

Fri hver dag…

Sucks!

fri hver dag

Nu har jeg lige afleveret min dreng i dagplejen, og er kommet hjem. Og hvad så. Ja kunne vaske op og gøre badeværelse rent. Men. Hvor er det bare nederen at have “fri” hver dag. Det er godt nok ikke ligeså sjovt at være jobsøgende, som det var for ti år siden. Der nåede jeg ikke at være jobsøgende overhovedet. Har altid haft job. Og stået op som en dag idag, og tænkt, ah det kunne være rart med en fridag under dynen, gode film og god mad.

Og må sige idag, er der nogen derude der har brug for en fridag??? Så meld jer, jeg tager gerne på arbejde for jer. Fordi jeg savner det virkelig! Kunne være smart hvis man kunne lave sådan en byttehandel, er sikker på mange flere mennesker ville være glade 😀

Jeg savner at blive brugt og være et aktiv på en arbejdsplads. At kunne være med til at gøre en lille forskel et sted. At tjene mine egne penge. Men det der med fri hver dag, og alt for meget tid til de ting jeg ikke absolut har lyst til. De ting, som man tit gør i farten fordi de skal gøres, de er bare endnu mere røvsyge nu, fordi man har tid til det. Så måske får jeg badeværelset gjort rent idag!

Det er da klart det giver en masse frihed til at planlægge sin dag, få gjort de ting man normalt ikke har tid til. Tid til sig selv. Hvilket måske er godt nok. Jeg har indimellem godt af at kede mig, og være sammen med mig selv, uden for mange gøre mål. Man får stillet sig selv de rigtige spørgsmål og får mærket efter, hvordan tingene i ens liv føles.

Men hos mig giver det omvendt også en del stress, ikke at lave noget. Uvisheden og mine ambitioner giver mig stress. Er vant til at arbejde mig glad, men der er grænsen også hårfin. Meget er godt, men for meget skal jeg holde mig fra, så bliver jeg til en person jeg ikke vil stå inde for.

Men at have et godt almindeligt arbejde, det giver sikre rammer og ansvar i ens liv. Noget at stå op til hver dag. Og for da slet ikke at glemme, den sociale del! Det er virkelig godt, det giver livskvalitet og glæde. Er der andre derude der er fanget i fælden, og søger job?

Et job står helt klart øverst på ønskelisten til jul <3

Stress??? Hvad skal der ske efter barsel!

stressTror faktisk jeg er ramt af en smule stress. Mange bliver ramt af stress, når de kører i et for højt et tempo og tærer på sig selv. Det får jeg nu sikkert også stress af. Men jeg får tilgengæld også stress af for lavt tempo. Og uvished! Har ikke noget job at vende tilbage til. Så der er en del uvished. Planlægger dog at afslutte min markedsføringsøkonom, med et bachelor i International sale and Marketing. Hvis tingene vel og mærke, falder i hak.

Føler så bare samtidig med, at jeg er en halvgammel kælling “En kær lille een” når jeg een dag så er rigtig klædt på til at arbejde. Omvendt hvis jeg skulle i job nu, så ville jeg have rigtig meget arbejdserfaring, men ikke meget uddannelse på papiret. Så lige nu tænker jeg rigtig meget over mine muligheder. Er en kvinde med lidt for mange bolde i luften indimellem. Elsker at blive inspireret, og syntes indimellem der er lidt for mange veje hvor jeg ser muligheder. Fordi vil gerne gøre tingene 100% og det er ikke altid muligt, med kun 24 timer i døgnet.

Kære Danmark

Sætter meget pris på vores kære Danmark. Er super glad for at vi har et fantastisk sikkerhedsnet i Danmark, som griber een i sådan en situation. Folk der kan hjælpe, vejlede og inspirere een til det næste kapitel. Ja, der sidder mange derude og klager over deres sølle kontanthjælp. Men det ville da egentlig også være underligt at være millionær på kontanthjælp? Dagpenge eller kontanthjælp, er i mine øjne, kun MIDLERTIDIG. Det er ikke noget man som et raskt menneske skal være på i al evighed. Det er et godt springbræt og der står folk klar til at guide een til at komme videre. Det er heldigvis min oplevelse med systemet.
Glæder mig til tingene falder mere på plads og jeg kender min fremtid bedre. Elsker at arbejde og elsker at blive udfordret og lære mere. Må sande med mine snart 36 år, at visdom virkelig er magt. Det booster ens selvtillid og giver en god rygrad. Og så er man så pisse glad og fyldt med overskud. Så at færdiggøre min uddannelse med en bachelor er bestemt ikke af vejen. Men skal se hvordan det kan hænge sammen både økonomisk, og med en skole der ligger en times kørsel fra Sønderborg.

be happyHvordan ser jeres situation ud?

Er der nogle af jer, som har stået i samme situation som mig? Sååå må meget gerne smide en kommentar! 🙂 Tak fordi du læser med.